Som led i en kampagne mod uholdbart tunfiskeri i Middelhavet har Greenpeace afholdt en pressekonference på Greenpeace skibet Arctic Sunrise, som i august 2008 var på besøg i Lissabon.
Udover at påpege den ofte meget sparsomme kontrol med fiskerfartøjer i Middelhavet, har Greenpeace i forbindelse med besøget i Portugal udsendt et spørgeskema til større supermarkedskæder i Portugal.
Greenpeace tester Supermarkedskæder i Portugal
Greenpeace bad blandt andet supermarkedskæderne svare på, hvor de fisk, som de sælger, er fanget. Desuden blev kæderne spugt om kunderne kan se på emballagen, hvor og hvordan fangsten finder sted. Et tredje spørgsmål gik på, om der er en politik om eksempelvis kun at sælge tun fra fiskeri, som er bæredygtigt.
Kun én af de portugisiske supermarkedskæderne svarede, men Greenpeace gik selvfølgelig selv ud i forretningerne og så efter, hvad der står på eksempelvis dåsetun. Langt de fleste spørgsmål forblev dog i sagens natur ubesvarede, da kæderne - som Greenpeace tolker det - ikke ønskede at medvirke.
Resultatet var ikke overraskende at ingen af de portugisiske kæder samlet set 'bestod prøven', men Lidl var trods alt bedst ikke mindst fordi den tyske kæde, som er vant til stærke forbrugerorganisationer i hjemlandet, svarede på spørgsmålene.
Kæderne Pingo Doce, Feira Nova, Jumbo, Pão de Acúcar, Intermarché, Ecomarché, Continente og Modelo endte med en meget lav vurdering, og hle undersøgelsen faldt derfor lidt til jorden.
Se Greenpeace undersøgelsens resultat (åbner som pdf på portugisisk). Man kan også læse mere på Greenpeace portugisiske hjemmeside.
Relateret artikel:
Greenpeace skibet Arctic Sunrise besøger Lissabon