EU vedtog i begyndelsen af september 2008 nye skærpede regler om, hvordan flyselskaberne har pligt til at annoncere flybillet-priser på nettet.
Mange flyselskaber tvinger kunderne til at bestille online, og indtil videre har specielt lavprisflyselskaberne på det nærmeste forsøgt at overgå hinanden i antallet af gebyrer tilføjet til billetprisen gennem hele bestillingsproceduren. Resultatet har været et uoverskueligt marked, og mange forbrugere har betalt for meget i forhold til forventet. Se bl.a. artikel i Politiken.
Alle gebyrer skal fremgå af første skærmbillede
Det nye regelsæt fra EU, som netop er vedtaget i Europaparlamentet, foreskriver at alle priser skal fremgå af det første skærmbillede i bestillingsproceduren på flyselskabernes hjemmesider. Eksempelvis skal det på første skærmbillede i en bestilling fremgå hvad bagage, bording pass, forsikring, kreditkort-gebyr, brændstof-gebyr, lufthavnsskatter osv. osv. koster.
EU kommissionen forventer at når billetprisen bliver mere overskuelig og sammenlignelig flyselskaberne imellem, vil det øge konkurrencen, og dermed alt andet lige sænke priserne til fordel for borgerne i EU.
Initiativet fra EU vil uden tvivl glæde en irsk kunde og blogger, som brokker sig over Ryanairs slet skjulte forsøg på at over-charge for ditten og datten.
Pres på urentable flyselskaber
Samtidig må man dog antage at de store selskaber som Easyjet og Ryanair vil have lettere ved at efterkomme kravet.
Omkostningerne til ændringerne og den øgede konkurrence vil måske vise sig at være en fordel for de store lavprisselskaber, da man allerede inden de nye påbud fra EU, forventer at et antal flyselskaber vil gå konkurs i vinteren 2008/2009. De nye krav vil alt andet lige skubbe til økonomien i de allerede hårdt pressede flyselskaber.
Ryanair indstiller flyruter fra Danmark, Norge og Sverige
Ryanair lukker og åbner flyruter alt efter om ruterne er rentable eller ej. Det er der ikke noget nyt i, men selv Ryanair, som ellers normalt formår at tjene penge i et svært marked har valgt at lukke flere ruter end sædvanligt.
Dette efterår/vinter rammes blandt andet Billund lufthavn hårdt, da følgende ruter med Ryanair helt lukker:
Billund Lufthavn:
Billund-Madrid med Ryanair
Billund-Pisa med Ryanair
Billund-Valencia med Ryanair
Aarhus Lufthavn:
Aarhus-Barcelona med Ryanair
Skavska Lufthavn ved Stokholm:
Skavska-Alghero
Skavska-Marseille
Skavska-Pisa
Skavska-Trapani
Sandefjord-Torp syd for Olso:
Sandefjord/Torp-Madrid
Sandefjord/Torp-Marseille
Sandefjord/Torp-Pisa
Advarsel til Ryanair fra EU om ikke uberettiget at aflyse flybilletter
I sagen om de såkaldte screen-scrapers, som Ryanair så sig irriteret på for nyligt, har EU af egen drift kommenteret på Ryanairs trusler mod et antal rejseselskaber og flysøgemaskiner.
Det har dog ikke forhindret Ryanair i at aflyse et stor antal billetter til kunder hos selskaberne Bravofly.com, Edreams.com, Volgratis.com og Wegelo.com. Se artikel på International Herald Tribune .
EU's besked til det irske lavprisselskab er at selskabet skal tilbagebetale billetter, som forbrugere har købt i god tro og i øvrigt assistere forbrugerne. Samtidig skal formalia omkring oplysninger til kunderne ved salg af Ryanair billetter dog være i orden, og det er tilsyneladende det, som Ryanair har gjort gældende ved aflysningen overfor ovennævnte selskaber.
EU Kommissionen har meddelt at man ingen klager har modtaget fra kunderne i ovennævnte selskaber og derfor ikke vil foretage sig yderligere.