Den amerikanske kystvagt opfangede lørdag d. 27. september via AMVER-systemet nødsignal fra en svensk Sun Chaser sejlbåd.
AMVER står for Automated Mutual Assistance VEssel Rescue og er en radiomeldetjeneste, som ledes af U.S. Coastguard i Atlanterhavet og Stillehavet.
Det viste sig at den svensk sejlbåd med fire personer havde store problemer i det hårde vejr omkring 84 sømil udfor den portugisiske kyst, skriver TheLocal.se.
Svenskerens redningsbåd var gået tabt, og de ombordværende kunne derfor ikke forlade båden.
En helikopter blev sent ud, men kunne ikke komme i nærheden af sejlbåden.
Istedet blev den 247 meter lange græske tanker Panthenon tilkaldt, og det lykkedes for kaptajn Vasileiadis Lazaros og hans besætning i løbet af 3 timer at få reddet de fire svenskere op på bagbords side midtskibs via lodslejderen.
Tankeren Panthenon var på vej til Setúbal i Portugal. Se mere om den dramatiske redningsaktion ud for Portugal på Thelocal.se.