Tiden var en anden i 1975 i både Portugal og Spanien.

Den portugisiske befolkning var først i 1970'erne kørt grundigt træt i at skulle sende unge mænd til at udkæmpe krige i kolonierne, som Portugal ikke længere kunne fastholde uden meget store omkostninger.

Portugals højreorienterede diktatur måtte i 1974-75 give efter for presset og blev afløst af en demokratisk valgt (1976) regering under premierminister Mário Soares.

Inden da havde styret i nabolandet Spanien set til med tiltagende bekymring på udviklingen i Portugal.

Militærmanden og diktatoren Francisco Franco i Spanien var på mange måder mindre afholdt end økonomiprofessoren og diktatoren António de Oliveira Salazar i Portugal, som trods mange modstandere indtil sin død i 1970 havde mange tilhængere. 

Den aldrende og stærkt højreorienterede general Franco i Spanien frygtede med andre ord at Portugal efter diktaturets fald ville eksportere sin socialistiske Nellike-revolution til Spanien.

Spanien i samtaler med USA i 1975  
I marts 1975, skriver den spanske avis El Pais mandag den 3. november 2008, havde den spanske premierminister Arias en vigtig besked til den amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger.

Baggrunden herfor var at den spanske militærjunta var nervøse over den 'kommunistiske' udvikling i Portugal. Faktisk var den spanske militære elite så nervøse at man på højeste niveau ønskede at 'stabilisere' den lange grænse til Portugal.

Ifølge den spanske avis kontaktede den af Franco indsatte premierminister Carlos Arias Navarro indirekte USA's udenrigsminister Henry Kissinger. Den spanske premierminister mødtes med USA's deputy secretary of state Robert Ingersoll i Jerusalem i Israel med en besked om at Spanien om nødvendigt alene ville bekæmpe kommunismen på den iberiske halvø med militære midler.

Oplysningerne kommer fra nyligt tilgængelige amerikanske arkiver.

Der blev heldigvis ikke ved denne lejlighed gjort tiltag til at føre krig på den iberiske halvø. Gamle general Franco gik efter næsten 37 år som militærdiktator i Spanien hen og døde i slutningen af 1975, og Spanien fik en demokratisk regering. 

Portugal medstifter af NATO
Det nuværende forhold mellem Portugal og Spanien er om ikke hjerteligt, men dog så afgjort tillidsfuldt og venskabeligt, og landene er integreret med fælles mønt og usynlige grænser. Spanierne ferierer i stort tal i Portugal (for der er billigt i Portugal), og titusindvis af portugiserne har i mange år arbejdet i Spanien (fordi lønningerne er højere i Spanien).

Portugal var i 1949 medstifter af forsvarsalliancen NATO sammen med Danmark og 10 andre lande, mens Spanien først kom med i 1982 efter folkeafstemning.

I NATO anses ethvert angreb på et NATO-land som et angreb på hele NATO. Det er derfor et åbent spørgsmål, om den spanske militær-juntas sonderinger i foråret 1975 overhovedet ville have kunnet resultere i krigshandlinger mod NATO-landet Portugal.

Både i Portugal og Spanien er der stadig store dele af specielt den ældre del af befolkningen, som fortsat beundrer datidens 'stærke leder', der både i Portugal og i Spanien i flere årtier helt op til 1970'erne havde enevældige beføjelser.

Se også den udførlige artiklen om hændelserne i 1975 i den spanske avis El Pais (på spansk).

Relateret artikel:
NATO hovedkvarteret i Oeiras
En usædvanlig portugisisk diplomat - Aristides de Sousa Mendes