UPDATE: Porto vandt 1-2 i Kiev til alles overraskelse efter at have været bagud med ét mål.
Det er med ryggen mod muren at Porto møder Dynamo Kiev i Champions League gruppe G den 5. november 2008.
Stillingen i CL gruppe G er inden kampen:
- Arsenal 7 point
- Dynamo Kiev 5 point
- FC Porto 3 point
- Fenerbache 1 point
Det må anses som en formsag for Arsenal at vinde gruppe G i CL på trods af relativ svag indsats mod Dynamo Kiev for nyligt i Ukraine. Kampen Dynamo Kiev-Arsenal endte med resultatet 1-1.
Porto får også næppe mere end 1 point mod Arsenal i returkampen i Porto, som spilles den 10. december 2008.
Vind eller forsvind kamp for Porto
Kravet til Porto i aftenens kamp den 5. november 2008 er derfor en sejr, såfremt den nordportugisiske klub stadig skal kunne indløse en billet til næste runde i CL uden at være afhængig af andre resultater i gruppe G.
Den afgørende kamp mellem Dynamo Kiev og FC Porto den 5. november 2008 spilles klokken 20.45 dansk tid.
Se mere om første kamp i gruppe G mellem Porto og Dynamo Kiev, som ukrainerne vandt 0-1 i Porto.
Bookmakerne giver Dynamo Kiev favoritværdigheden med odds 2,2. Vinder Porto i Kiev får man 330 kroner igen på en indsats på 100 kroner.
Sporting succes i CL gruppespillet
FC Porto's konkurrent i den hjemlige liga Sporting Lissabon er allerede godt på vej til næste runde i Champions League.
Med sejen over Shakhtar i Lissabon den 4. november ser stillingen i Champions League gruppe C således ud:
- FC Barcelona 10 point
- Sporting Lissabon 9 point
- Shakhtar 3 point
- Basel 1 point (flot gået med 1-1 i Barcelona)
Med blot 1 point i kampen mod Basel den 9. december i Schweiz kan Sporting sikre sig adgang til næste runde i Champions League, og det er meget sandsynligt at det endog ikke bliver nødvendigt.
Relateret artikel:
Kampe og resultater i gruppespillet i Champions League 2008