December 2008 - Indlæg
Den kendte danske pianist Bruno d'Espiney giver koncert i Kommunikationsmuseet i Lissabon den 19. december 2008.
På programmet er værker af Ludwig van Beethoven, Frédéric Chopin og Franz Liszt.
Koncerten i Fundação Portuguesa das Comunicações bygningen bliver optaget den portugisiske radio-kanal Antena 2, som drives af RTP (Portugals svar på Danmarks Radio).
27-årige Bruno d'Espiney, som i øvrigt er 'dansk-portugiser' og derfor taler flydende portugisisk, var også i Lissabon i sommeren 2008, hvor han gav koncert i spejlsalen i Palácio da Foz.
Se mere om den klassiske pianist på Bruno d'Espineys egen blog.
Koncerten afholdes fredag d. 19. december fra kl. 19.00 på kommunikationsmuseet i Lissabon på adressen Rua do Instituto Industrial 16.
Herunder kort over Lissabon med Kommunikations-museet:
Se større kort
Din vurdering:
Manoel de Oliveira er allerede en legende. Portugisisk films 'Grand Old Man' instruerede sin første film for 77 år siden i år 1931. Filmen var en 30-minutters dokumentar om livet på Douro floden.
Den 11. december 2008 rundende den gamle instruktør de 100 år. Det lader dog ikke til at påvirke Manoel de Oliveira, som stadig er aktiv filminstriuktør og planlægger at have to film klar til filmåret 2009, hvoraf der stadig i 2008 optages på den ene.
Mange af Oliveiras film handler om forholdet mellem mænd og kvinder, og selv om Oliveira er et meget positivt og humørfyldt menneske, viser en del af hans film også den mørkere side af tilværelsen - typisk i eller omkring byen Porto.
Arresteret af sikkerhedspolitiet
Manoel de Oliveira har tidligere haft svært ved at få lov til at udfolde sit talent i Portugal.
Han startede som skuespiller (og var faktisk med i den andet portugisiske talefilm i 1933). Allerede i 1931 havde han dog bestemt sig til at han egnede sig bedre som filminstruktør.
Portugals diktator Salazar så til gengæld helst at den kritiske Oliveira undlod at ytre sig via filmen, og derfor var det svært for Manoel de Oliveira at færdiggøre sine film i Portugal. På et tidspunkt blev Oliveira arresteret af Salazars sikkerhedspoliti, men slap dog hurtigt fri igen.
Det blev derfor kun til 7 film i perioden 1942 til 1975 og langt de fleste meget korte. Istedet brugte Oliveira tiden på at arbejde i familiens virksomhed i Nordportugal.
Siden har den gamle filmmand taget revanche. Han har siden først i 1980'erne været særdeles produktiv med ca. én film om året. Som noget usædvanligt i filmverdenen er Manoel de Oliveira ret ligeglad med om filmene han instruerer tjener penge eller ej.
De gyldne Palmer til Manoel de Oliveira
Selv om mange af Oliveiras film ikke har været de store kasse-succes'er, har han formået at få filmkritikernes absolutte bevågenhed. Det har blandt andet resulteret i De Gyldne Palmer i 2008 på filmfestivallen i Cannes for 'Lifetime Achievemnet'. Verden ældste aktive filminstruktør er desuden æresdoktor ved Universitetet i Algarve.
Totalt er det blevet til næsten 50 film, hvoraf nogen af de mest kendte er:
- Cristóvão Colombo - O Enigma fra 2007 - film om Columbus, som måske var portugiser
(Cristopher Columbus, The Enigma)
- Viagem ao Principio do Mundo fra 1997 - se omtale af visning i København 27 dec 2008.
(Voyage to the Beginning of the World)
- O Conveto fra 1995 - med John Malkovich og Catherine Deneuve
(The Convent)
- Vale Abraão fra 1993 i samarbejde med Agusta Bessa-Luis
(Abraham's Valley)
- 'Non', ou A Vã Glória de Mandar fra 1990
(No, or the Vain Glory of Command)
- Le Soulier de Satin fra 1985 - fransk originaltitel på en 410 minutter lang film
(The Satin Slipper)
- Francisca fra 1981 - i samarbejde med Agusta Bessa-Luis
- Benilde ou a Virgem Mãe fra 1975
(Benilde or the Virgin Mother)
- Acto de Primavera fra 1963
(Passion of Jesus)
- Aniki Bóbó fra 1942
Se mere om Manuel de Oliveira og hans film på IMDB.com .
Herunder en Youtube video med optagelser af den 99-årige Oliveira sammen med en dansetrup:
Din vurdering:
Julemåneden byder på ekstra billige flyrejser hos KLM.
Billig flybillet Lissabon-København-Lissabon med KLM
En billig flybillet fra Lissabon til København og retur kan hos KLM købes for 199 euro svarende til omkring 1490 kroner.
Kravet er at man bestiller inden den 24. december 2008, og rejsen skal finde sted mellem 15. januar og 31. maj 2009.
De samme billige flybilletter tilbydes ikke fra København til Lissabon, så det er vigtigt at man taster oprindelsesland ind som Portugal på www.klm.com , når man vil bestille flybillet.
Billig flybillet Lissabon-Oslo-Lissabon
Også til Oslo kan man købe meget billig flybillet fra Lissabon indtil den 24. december. Prisen for Lissabon-Oslo (Gardamoen) og retur er 199 euro svarende til 1490 danske kroner. Rejsen skal finde sted mellem 15. januar og 31. maj.
Billig flybillet Lissabon-Stockholm-Lissabon
Til Stockholm koster en billig flybillet med KLM fra Lissabon or retur ligeledes 1490 danske kroner (199 euro) og de samme restriktioner gælder som til Oslo og København.
Andre billige flyrejser med KLM
Det fransk-hollandske KLM, som nu er den del af Air France, tilbyder flyrejser fra Lissabon til Amsterdam og retur fra 109 euro (det er meget billigt fra Lissabon til Schiphol lufthavnen). Desuden er der flyrejser til Bergen i Norge for 199 euro.
Uden for Skandinavien flyver KLM billigt til følgende byer:
- Lissabon-Køln-Lissabon 199 euro
- Lissabon-Bologne-Lissabon 199 euro
- Lissabon-Newcastle-Lissabon 199 euro
- Lissabon-Stuttgard-Lissabon 199 euro
- Lissabon-Geneve-Lissabon 199 euro
- Lissabon-Hamborg-Lissabon 199 euro
- Lissabon-Rom-Lissabon 199 euro
- Lissabon-Vilnius-Lissabon 199 euro
- Lissabon-Zurich-Lissabon 199 euro
De billige flyrejser skal til alle ovenstående destinationer med KLM bestilles inden 24. december 2008 og rejsen skal foretages mellem 15. januar og 31. maj 2009.
Relaterede artikler:
Billig flybillet med TAP ved bestilling inden 31. december 2008
Billigt med Transavia til Faro på Algarvekysten
Billig flybillet med Norwegian til Algarvekysten
Se også:
Find billige flybilletter med Momondo flysøgemaskinen
Liste over flyselskaber med ruter til Portugal, Madeira og Azorerne
Billig billeje i Portugal
Din vurdering:
Den portugisiske premieminister José Sócrates annoncerede under et besøg i byen Bragança i Nordportugal onsdag den 10. december 2008 at bygningen at den såkaldte Transmontana motorvej vil begynde inden længe.
Transmontana motorvejen eller på portugisisk Auto-estrada Transmontana vil forbinde to af de største byer i Transmontana regionen Bragança og Vila Real med hinanden.
IP4 farligste vej i Portugal
I øjeblikket udgøres forbindelsen af hovedvej IP4, som regnes for den farligste vej i Portugal. Tæt på 300 har mistet livet på IP4 over 10 år, skriver SIC.
Den nye motorvej til erstatning af IP4 mellem Bragança og Vila Real kommer til at koste 440 millioner euro, og de 186 kilometer ventes at stå færdig i år 2011.
Den nye forbindelse bliver den første motorvej i Transmontana-området, og kun strækningerne tæt på de store byer planlægges at blive betalingsmotorvej. Vejen benævnes i europæisk sammenhæng som E82 og er en del af hovedfærdselsåren fra Porto til Spanien.
Entreprenørvirksomheden Soares da Costa vil stå for opgaven. Se mere om Portugals motorveje på Estradas de Portugal hjemmesiden.
Herunder kort over Transmontana området med IP4 hovedvejen:
View Larger Map
Din vurdering:
Den mørke chocolade mætter bedst viser nye videnskabelige undersøgelser på Københavns Universitet.
Se også: Chokoladefestival 2011 i Portugal.
Det ved man godt i Óbidos, hvor man igen i 2009 afholder Chokoladefestival. Selv markedsføringsmaterialet er mørkt chokoladebrunt og kan få enhver chokoladeelsker i Portugal til at længes forventningsfuldt til chokoladefestivallen i marts 2009.
Der er nu også både lysebrun og hvid chokolade på Óbidos chokoladefestival 2009, hvor man blandt andet vil kunne opleve:
- udstilling af figurer konstrueret af chokolade
- kurser for voksne i den ædle kunst at kokkerere med chokolade
- chokoladehus for børn
- konkurrence om den bedste opskrift med chokolade
- chokoladekunst for professionelle: Concurso Cholatier 2009
- boder med chokolade
- optog med chokolade-modeller
- ...og meget mere ikke mindst for børn
Den 7. internationale chokoladefestival i byen Óbidos 80 kilometer nord for Lissabon finder sted fra fra 5. til 15. marts 2009. Sidste år var prisen for en entre billet til chokoladefestivallen 5 euro for voksne og 4 euro for børn.
Herunder video fra Chokolade Festivallen i Óbidos 2007:
Mørk chokolade på Københavns Universitet
Den 9. december skrev Jyllandsposten at "
Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet kan afsløre, at mørk chokolade skaber en større mæthedsfølelse end lys mælkechokolade". Se
chokolade-artikel i Jyllandsposten om de 16 heldige unge sunde mænd, som frivilligt har været forsøgsdyr i chokolade-undersøgelsen.
Relateret artikel:
Chokoladefestival i Óbidos 2007 - med billeder
Din vurdering:
Flere Indlæg
« Forrige side -
Næste side »