Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



December 2008 - Indlæg

Fodboldklubben Braga videre i UEFA Cup'en

På trods af at der stadig resterer én spillerunde i gruppespillet i UEFA Cup'en har Braga allerede kvalificeret sig til den såkaldte Round of 32 sammen med Wolfsburg og Milan.

Den gode nyhed for den fodboldglade nordportugisiske by blev en kendsgerning efter 1-2 resultatet i Holland over klubben Heerenveen med danske Kristian Bak Nielsen på holdet.

Fodboldklubben Braga's bedste resultat
Det hidtil bedste resultat i en international turnering var netop en plads i Round of 32 i UEFA cup'en i sæsonen 2007/2008, hvor Braga S.C. dog blev slået to gange af Werder Bremen.

Lodtrækningen til kampene i round of 32 finder sted den 19. december 2008 i den schweitziske by Nyon.

Se mere om kampene i UEFA gruppespillet 2008. På UEFA hjemmesiden kan ses den øjeblikkelige stilling i UEFA Cup grupperne. 

Braga Stadion
Braga S.C fodboldklubben er i øvrigt berømt for sit smukke fodboldstadion Estádio Axa, som har plads til godt 30.000 tilskuere. Braga stadion regnes for et af verdens smukkeste stadions.

Bystyret, som ejer det dyre stadion bygget til Euro 2004 europamesterskabet, er dog ikke helt enige i navnet. Så på rådhuset går Braga stadion under kælenavnet 'stenbruddet', hvilket ikke er tilfældigt da det bogstaveligt talt er sprængt ind i en klippe.

Braga S.C. fodboldklubben betaler efter sigende kun 500 euro om året i leje for 'stenbruddet', og derfor er det ikke faldet i god jord hos alle byrødderne at Braga S.C. har omdøbt stadion i forbindelse med en sponsoraftale med forsikringsvirksomheden Axa.

Et dansk konsulentfirma inden for vindteknologi var med til at rådgive om konstruktionen af Braga Stadion. Force Technology har med egen vindtunnel i København sørget for at man på Braga stadion ikke føler sig så vindblæst som på en gåtur i Ørestaden på Amager. Se også artikel i Ingeniøren.

Herunder youtube video med modeller og billeder fra Braga Stadion:


Din vurdering:



Jul i Europa - stort julearrangement for børn i Lissabon 6-19 december

Hele 23 ambassader fra Lissabon deltager i decembers store julearrangement for børn i den nye EU-bygning ved Cais de Sodré i Lissabon.

O Natal na Europa
O Natal na Europa betyder Julen i Europa. Fra den 6. til den 19. december 2008 er der mulighed for at blive introduceret til hvordan jul holdes i hovedparten af de europæiske lande.

Hvert af de 23 EU-landes ambassader har en stand herunder Danmark, Sverige og Finland. Standene er vidt forskellige, men lavet med det formål at introducere børnene (og deres forældre) til de enkelte lande - på den måde de enkelte ambassader selv har valgt.

Det er børnene som er i centrum på udstillingen O Natal na Europa, og derfor har julemanden naturligvis den største stand, hvor man blandt andet kan sidde og skrive til Pai Natal, som julemanden hedder på portugisisk.

Desuden er der en dedikeret spil og underholdnings-afdeling til ungerne, når den megen information om jul i Europa kræver adspredelse. På mange af udstillingens dage er der desuden teater (se program på Eurocid hjemmesiden nedenfor). Julemanden kommer også forbi forlyder det.

Udstillingen er arrangeret til fordel for Fundação do Gil, som blandt andet driver et børnehospital. Gil er en glad figur med meget korte ben og stort hoved, som kan ses i mange udgaver i forskellig størrelse på juleudstillingen.

Se mere om O Natal na Europa på EU's Eurocid hjemmeside (på portugisisk).

Åbningstider og entre
Julen i Europa udstillingen i EU's nye bygning ved Cais de Sodré har åbent fra 6. til 19 december fra klokken 10.00 til klokken 18.00.

En indgangsbillet koster 2 euro. Familier kommer ind for 8 euro. Der er kraftigt reduceret entre for skoler. Alle entré-indtægter går til Fundação do Gil.

Herunder kort over den sydlige del af Lissabon med Cais de Sodre metro-stationen, hvor tog afgår til Estoril og Cascais.

O Natal na Europa udstillingen afholdes i Centro de Informação Europeia Jacques Delors (Jacques Delors bygningen afmærket med blå pil), som ligger tæt på Cais de Sodré stationen.


Se større kort

Din vurdering:



Krydstogtskibe strømmer til Lissabon

Lissabon har i perioden januar 2008 til og med oktober 2008 da denne artikel blev skrevet haft besøg af 267 cruise skibe.

I alt har de mange krydstogtskibe medbragt 349.000 gæster til Portugals hovedstad heraf mange amerikanske turister, skrev Turismo de Portugal i oktober.

Totalt set fik Lissabon besøg af 308 cruise skibe i år 2008, hvilket var ny rekord.

De ofte meget store krydtogtskibe lagde til ved én af Lissabons 3 cruise terminaler:

  • Terminal de Cruzeiros da Rocha Conde de Óbidos
  • Terminal de Cruzeiros de Alcântara
    (også kaldet Docas området)
  • Terminal de Cruzeiros de Santa Apolónia
    (Lissabon centrum)

Cruise skibe på Tejo floden
For indbyggere på Lissabonkysten fra Lissabon til Cascais har cruise skibene været et endog meget hyppigt syn på Tejo-floden i sommeren 2008.

De besøgende krydstogtsgæster har naturligt nok som oftest kun besøgt Lissabon, men selv i kystbyen Cascais 35 kilometer vest for hovedstaden, har man kunnet mærke øget besøg af eftermiddagsgæster fra de mange krydstogtskibe.

Antallet af besøgende med krydstogtsskibe i Lissabon er steget med hele 44% i forhold til samme periode 2007. Se liste over alle cruise-skibe i Lissabon i 2008 (åbner som pdf) fra Lissabons havnemyndigheder.

Berømte krydstogtskibe i Lissabon i 2008
Det uden sammenligning mest berømte krydstogtsskib i Lissabon i 2008 var Queen Elizabeth 2, som besøgte Lissabon for sidste gang inden det omdannes til Hotel i Dubai. Lissabon blev besøgt på QE2's sidste krydstogt blandt andet fordi Portugals hovedstad faktisk er Queen Elizabeth 2 krydstogtsskibets 3. mest besøgte destination efter New York og Southampton.

Verdens største krydstogtsskib Indenpendence of the Seas var også på besøg i 2008 efter at skibet sneg sig under Storebæltsbroen på vej fra værftet i Finland med et en god meters penge mellem øverste mast og Storebæltsbroen.

Et andet berømt kæmpemæssigt krydstogtsskib på besøg i 2008 var Brilliance of the Seas, og cruise skibet forventes til Lissabon igen allerede den 17. december 2008 og igen i 2009.

Hertil kommer besøg i 2008 af et meget stort antal relativt 'små' krydstogtsskibe, som Costa Mediterranea, familie krydstogtskibet MS Ventura (med Scalextric racerbane) og Norwegian Jade, som også tidligere har besøgt Lissabon på krydstogt under navnet Pride of Hawai.

Til nytår 2008 / 2009 vil den spritnye Florida-baserede cruise skib MSC Fantasia ligge i Lissabon. Se video med MSC Fantasia herunder:

Din vurdering:



U-19 fodboldlandsholdet i pulje med Portugal

Det danske U-19 landshold trak Portugal, Grækenland og Tyrkiet til den såkaldte Championship elite-runde forud for EM i fodbold for U-19 landshold.

Kampene i Danmarks U-19 gruppe 3 spilles ifølge Tipsbladet fra den 23. til 28. maj 2009 i Portugal.

U-19 landsholdet kan kvalificere sig til EM for U-19 landshold i Ukraine i juli 2009 ved at blive enten nummer 1 eller 2 i gruppen.

På forhånd er Ukraine kvalificeret som værtsland. Se alle U-19 Championship Elite round grupperne på UEFA's hjemmeside.

Succes for U-17 landsholdet i Portugal
2-3 til Danmark i Portugal var de klassiske cifre (husk 10. september 2008) i første venskabskamp mellem de danske U-17 drenge og Portugals U-17 landshold.

Den anden kamp blev ligeledes vundet af Danmark, som scorede 2 mål mod Portugals ene.

Adventure racers fra Danmark på hård opgave
De mange adventure racing hold til Portugal Estoril XPD 2008 inklusiv to danske kom på en hård opgave med hagl, regn, blæst og temperaturer omkring 10-12 grader under Portugal Estoril XPD 2008, som sluttede den 4. december.

Normalt er Portugal varmere selv om vinteren, men moder natur tildelte området omkring Sintra, Cascais og Estoril en god gang dansk efterårsvejr med temperaturer omkring 10 grader netop som Estoril XPD 2008 blev afholdt.

De danske adventure racing hold klarede sig dog pænt og lå på sidstedagen til at slutte på en 7. og en 13. plads ud af de 31 hold, som var til start.

Herunder video med AdventureTeam.dk forud for Portugal Estoril XPD 2008:

Din vurdering:



Europas højeste juletræ i Lissabon

Europas højeste juletræ 2008 findes ifølge lokale portugisiske medier i Lissabon.

Det 44 meter høje træ (som er en stålkonstruktion) er dog ikke så højt som sidste år, hvor det stod i Porto og knejsede hele 76 meter.

Lissabon har normalt sit juletræ stående på Praca de Commercio pladsen, men i år er træet flyttet til Eduardo VII pladsen ved den store Marquis Pombal rundkørsel nord for det centrale Lissabon. Området ligger betydeligt højere end Baixa området med Praca de Commercio nede ved Teje floden.

Siden Lissabon lufthavn ligger tættere på Eduardo VII pladsen og juletræet i øvrigt er i flyenes indflyvningbane, må man derfor i år nøjes med en 44 meter højt træ med i alt 1.625.000 pærer.

Juletræet blev tændt den 22. november. Det forløb med en del dramatik da rester af fyrværkeriet, som blev affyret i anledning af indvielsen af træet, faldt ned blandt tilskuere og gav nogen af de mange tusinde tilskuere forbrændinger.

Juletræet er sponseret af virksomheden Zon, som er en aflægger af Portugal Telecom. Portugal Telecom eller i daglig tale PT svarer til det danske TDC aka Tele Danmark. 

Se Youtube video med Europas højeste juletræ 2008 herunder:


Se også:
Europas højeste juletræ i Porto 2007
Verdens højeste flyden juletræ i Brasilien
Jul i Portugal

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »