I Porto har der søndag den 14. december været afholdt optog for julemænd. Arrangørerne mener at årets optog omfattede 14.200 udklædte Porto-indbyggere, hvilket er det største antal nogensinde.
De mange julemænd i Porto overgår dermed antallet af julemænd i den nordirske by Derry, som sidste år stillede med hele 12.965 personer i julemandskostume. Det er dog stadig op til folkene fra Guinness Book of Records at godkende Porto som ny rekord-by.
Faktisk var hele der hele 17.200 julemænd tilmeldt, men da vejret blev dårlig, kunne ikke alle møde op.
Julemands-optoget er efterhånden ved at være en vigtig social begivenhed i Porto. Det starter om eftermiddagen og varer til et godt stykke ud på aftenen. Alle betaler én euro for at være med, og pengene går til hjælp til mindre velstillede børn i Porto området.
Se optagelser af julemændene i Porto på RTP TV-kanalen.
Natal D'Ouro i Porto indtil 6. januar 2009
Optoget med de mange julemænd er en del af byen Portos juleprogram Natal D'Ouro 2008/2009.
Aktiviteterne omfatter desuden:
- Isbane/skøjtenbane på Praça D. João I (Avenida dos Aliados)
- Terra dos Pais Natal - teater for børn på Praça dos Poveiros (Avenida dos Aliados)
- Roda D’Ouro (Roda Gigante) – stort pariserhjul ved Dourofloden
- Exposição Casa da Sorte – Juleudstilling i 'Lykkens Hus' på Praça Gomes Teixeira
- Ponte D’Ouro – Ponte Luís I. Lysdekorationer på Portos mest berømte bro over Douro fra 18. december
- Desfile Natal D’Ouro (Desfile de Pais Natal) – Julemændenes optog den 16. december
- Julekoncert den 20. december kl. 18 på Avenida dos Aliados
Aktiviteterne er finder sted mellem 14 og 21 på hverdage og 10 til 21 i weekenden. 1. juledag dog fra 14 til 19. Juleaftensdag og nytårsaftensdag fra 14 til 17.
Der er gratis adgang. Se mere på Portos bystyrets hjemmeside (portugisisk).
Se også:
Jul for børn i Lissabon
Juleby og julemarked i Óbidos
Julemanden i Portugal og Brasilien