Den russiske destroyer Admiral Levchenko anløber den 19. december 2008 Lissabon på vej mod Middelhavet, oplyser Kaptajn Igor Dygalo fra den russiske flåde.
Admiral Levchenko er 163 meter lang og bygget til at bekæmpe fjentlige ubåde. Fartøjet med omkring 300 besætningsmedlemmer er desuden bevæbnet med alskens militært isenkram til forsvar mod angreb fra luften.
Det store russiske flådeskib opererer ofte sammen med et hangarskib, og turen går denne gang til Middelhavet sammen med det enorme Admiral Kuznetsov og et par andre støtteskibe fra den russiske Nordlige Flåde.
Hangarskibet Admiral Kuznetsov er den russiske flådes flagskib og i øvrigt det eneste operative hangarskib, som Rusland i øjeblikket råder over.
Russisk flåde på vej til øvelse i Caribien
Nyhedsbureauet AFP skriver at andre russiske flådeskibe er på vej til en øvelse i Caribien i hvad der opfattes som en 'bytter' i forhold til USA's flådes tilstedeværelse tæt på Ruslands grænser.
Flådeøvelse i Middelhavet
Destroyeren Admiral Levchenko vil møde hangarskibet Admiral Kuznetsov i Middelhavet til øvelse.
Det er set før at Rusland for at matche USA såvel udenrigs- som indenrigspolitisk leverer opvisning i potentiel militær slagkraft i Middelhavet. Til sammenligning har US Navy ifølge egne oplysninger 11 operative hangarskibe.
Herunder Youtube video med Lissabons julegæst Admiral Levchenko og hangarskibet Admiral Kuznetsov i Middelhavet i 2007:
Se også:
Ark Royal hangarskibet besøger Lissabon