Allerede i november gik befolkningen på Madeira igang med at forberede jul og nytår, som traditionelt er en stor turistmagnet på ferieøen Madeira.
Perioden har budt på et væld af kulturelle arrangementer inden den store finale: Nytårsaften 2008/2009 på Madeira.
Nytårsaften helt speciel på Madeira
Den portugisiske ø ud for Nordafrikas vestkyst er kendt for sit fantastisk ekstravagante nytårsfyrværkeri, som år for år når nye højder. Se mere om nytårsfyrværkeri på Madeira i artiklen Jul og Nytår på Madeira og video fra Funchal på Maderia nedenfor.
Nytåraften i Funchal
Opvarmningen til Nytårsaften i Funchal er allerede i gang. Hver dag fra klokken 10 til 18 er der koncerter med diverse orkestre og folklora underholdning i Funchals centrum. Det fortsætter også 1. og 2. samt 5. januar 2009 - bemærk dette var 2008/2009.
Hertil kommer et børnekor på Avenida Arriage foran domkirken i Funchal. Koret synger en time hver dag fra omkring klokken 17. Den 31. december 2008 er der desuden et voksenkor sammesteds, således at korsangen varer fra 17 til 19.
Hele programmet (opdateret med nytår 2009-2010) kan ses på Madeira jul og nytårs program (åbner som pdf i nyt vindue).
Nytårsaften starter i øvrigt allerede klokken 22 i Funchal på Madeira og varer til 04.30 - det vil sige den del af nytårsaftens underholdning, som er offentlig betalt. Gæsterne i byen kan sagtens feste videre derefter, og portugiserne er kendt for at holde meget længe ud.
Nytår god periode for hoteller på Madeira
Bystyret planlægger at bruge 1,2 millioner euro på fyrværkeri nytårsaften 2008/2009. De mange penge, som fyres af nytårsaften på Madeira går dog ikke bare op i røg.
Mange hoteller på Madeira har en særdeles pæn belægning i 3-4 dage over nytår. Kilder i turistbranchen på Madeira nævner tal op til 95% hotel belægning nytårsaften, hvilket gør nytår til den vigtigste tid på hele året for hotellerne på Madeira.
På eksempelvis det fornemme 5-stjernede Pestana Carlton Madeira koster en miniferie over nytår 2008/2009 hele 642 euro eller godt 4.700 kroner per person for 3 overnatninger og nytårsfest (pris for min 2 pers i dobbeltværelse). Der findes dog også masser af billigere udmærkede hoteller på Madeira.
Et yderligere plus for Nytårs-økonomien er de 12 cruise skibe, som forventes at befinde sig på første parket i Funchal havn nytårsaften 2008/2009, når det store fyrværkerishow går igang.
Godt 13.000 forventningsfulde cruise-gæster ventes at overvære fyrværkerishowet eller som det hedder, når man er i international fyrværkeri-liga: Madeira Pyrotekniske Show.
Nytårsfest indtil Ephiphany
Nytårsfestlighederne på Madeira varer til Epiphany. Ephiphany er i den latinske verden natten mellem den 5. og 6. januar. I Portugal hedder dagen også Dia dos Reis eller på dansk Kongernes Dag. I Danmark kaldes Ephiphany naturligvis for Hellig Tre Konger.
Ifølge traditionen bager og spiser man i Portugal og på Madeira Bolo Rei (kongekage) for at mindes de hellige tre konger Balthazar, Melchior og Caspar og deres besøg hos hos Jomfru Maria og Jesu-barnet, men i det moderne Portugal er Bolo Rei overgået til at være en juletradition.
Nytårsaften 2006/2007 gik fyrværkerne på Madeira helt amok. Nedenståede fryværkerishow er stadig i Guinness Rekordbog:
Guinness World Record - Madeira Fireworks New Years Eve 2006/2007
Se også:
Liste over Events på Madeira (opdateres løbende)
Fakta om Madeira
Find Hotel i Portugal og på Madeira
Billig billeje på Madeira
Golfbaner på Madeira