Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






FDM Rejser større på nettet - book online

Rejser sælges i større og større omfang via nettet. Det tager det danske rejsebureau FDM Travel nu konsekvensen af og nedlægger en tredjedel af sine kontorer i Danmark.

Omsætningen har været stigende og der er vundet markedsandele i år 2008. Alligevel er det ikke længere rentabelt for FDM at drive rejsebureau i byerne Rønne, Holbæk, Esbjerg og Rødovre. Også FDM Rejser på Blegdamsvej i København lukkes, skriver Takeoff.dk.

I alt 26 arbejdsplader nedlægges ifølge FDM Travel, mens 9 ansatte flyttes til andre opgaver.

I fremtiden vil FDM Travel have 10 kontorer i byerne Hjørring, Aalborg, Skive, Viborg, Aarhus, Kolding, Odense, Tåstrup, Lyngby og Næstved.

FDM rejser på nettet til Portugal
I forhold til Portugal er FDM Rejser én af de større udbydere af både storbyferie i Lissabon og solrejser til Algarvekysten.

Desuden arrangerer FDM rejser til Madeira og til Porto i Nordportugal.

Romantisk weekend i Lissabon med FDM Travel
I Lissabon arrangerer FDM blandt andet ophold på Hotel Aviz nær den store Marquis de Pombal rundkørsel i det centrale Lissabon.

Lige nu er der tilbud på romantisk weekend for to på Hotel Aviz. 3 overnatninger med chauffør afhentning i hotellets private Mercedes i lufthavnen, champagne m.v. koster fra 2405 kroner per person ved to personer (pris set per 29. januar 2009).

Se mere om romantisk weekend i Lissabon med FDM Rejser.

10% rabat hos FDM Travel på Algarve solferie
Ved booking i februar og marts 2009 tilbyder FDM Rejser 10% rabat på rejser til Portugal (Algarvekysten).

FDM rejser til Algarve tilbydes med ophold på Hotel Clube Oceano i Albufeira eller på Falésia Mar, som ligger lidt uden for Albufeira.

For begge rejsetilbuds vedkommende gælder det at solferien skal finde sted i sommeren 2009.

Clube Oceano Hotel
Clube Oceano ligger 10 minutters gang fra den gamle bydel i Albufeira, og der er heller ikke særligt langt til Albufeiras natteliv. Clube Oceano er et turist-klasse hotel og tilhører Luna hotel-gruppen i Portugal. Generelt får hotellet med 77 værelser, god udsigt, pool og 150 meter til stranden gode anmeldelser.

Hotel Falésia Mar
Omkring 8 kilometer øst for Albufeira ligger Hotel Falésia Mar Beach Resort. Hotellet har navn efter stranden Praia da Falésia, og er man interesseret i fred og ro til en rimelig pris tæt på havet er Falésia Mar et godt valg. Der er pool med børneområde, tennisbaner, legeplads med mere. Alle værelser har eget lille kitchenette (lille køkken). Fra hotellet er der kun 2-5 kilometer til flere af Portugals bedste golfbaner herunder Oceanico Victoria og The Old Course.

Også Falésia Mar Beach Resort ved Albufeira drives af Luna hotel-gruppen, og der er i alt 240 værelser - alle med balkon.

Tidlig sommer på Algarvekysten
Sommeren på Algarvekysten varer noget længere end i Danmark.

Se temperatur-tabel for Algarve.

Allerede i februar er temperaturen ved Algarves strande som regel oppe på 15-20 grader, og man kan sagtens blive brun allerede i april måned på Algarvekysten.

Se mere om FDM Rejser til Algarve.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer