NATO råder i fredstid over circa 25.000 mand i forsvarsalliancens NRF (Nato Response Force).
En del af styrken er maritim og består af de to kampenheder SNMG1 og SNMG2 på hver 4-10 skibe.
Nato landene bidrager efter evne og størrelse med skibe til flåderne.
De mindste lande som Danmark og Portugal bidrager på skift sammen med Belgien, Norge, Polen og Spanien til SNMG1.
NATO sender SNMG1 til sydøstasien
Sidst i januar 2009 fik SNMG1 ny chef i form af den portugisiske admiral José Pereira da Cunha.
Pereira da Cunha skal fra det portugiske flagskib Alvares Cabral lede SNMG1 (Standing NATO Maritime Group 1) og afløser efter tur den spanske admiral Juan Rodriquez. Se billeder fra overdragelsen af kommendoen til Portugal i den spanske havneby Ferrol på NATO's hjemmeside.
NATO flådens opgave er blandt andet at sikre skibstrafikken mod pirater. SNMG1 vil snart afgå mod et hjørne af verden, som tidligere var portugisisk, nærmere bestem den gamle koloni Malacca i Malaysien.
Farvandet mellem Indonesien og Malaya halvøen (Malacca Strædet) er berygtet som værende ét af de de mest pirat-fyldte farvande i verden.
På vej dertil planlægger SNMG1 at slå et smut omkring farvendet ud for Somaliens kyst i Østafrika. Lovløsheden har også her gode kår i det stærkt trafikerede farvand på grund af manglende kontrol med landet Somalien, som 'styres' af forskellige klaner og krigsherrer.
NATO SNMG1 flåden
På missionen til sydøstasien vil SNMG1 bestå af 4 skibe:
- NRP Alvares Cabral - Flagskib (portugisisk - med kendemærket F 331)
- USS Taylor (amerikansk - med kendemærkerne FFG 50)
- FGS Emden (tysk - med kendemærket F 210)
- HMCS Winnipeg (canadisk - med kendemærket FFH 338)
Det portugisiske flagskib Alvares Cabral
Den 116 meter lange fregat er én af de 3 største skibe i den portugisiske flåde. Alvares Cabral tilhører ligesom fregatterne Vasco da Gama og Corte-Real den såkaldte Vasco da Gama klasse. Alle skibene er bygget af værftet Blohm & Voss i Kiel.
Herunder en optagelse med fregatten Alvares Cabral på Azorerne:
Relaterede artikler:
NATO hovedkvarteret JC Lisbon