Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Arbejdsløhed i OECD landene - flest uden job i Spanien primo 2009

Den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, som har verdens førende industrilande som medlemmer, har i begyndelsen af februar 2009 lavet en harmoniseret opgørelse over medlemslandenes arbejdsløshed i slutningen af 2008.

For visse lande er der også medtaget tal for januar 2009.

Opgørelsen viser at særligt Spanien og dernæst Canada, Irland, Tyrkiet og USA allerede er hårdere ramt af den økonomiske krise end de øvrige lande.

I den næste gruppe af problem-lande - med knap så store problemer - finder man Ungarn, Portugal og Slovakiet.

For Tyrkiet og Ungarns vedkommende forstærker krisen andre alvorlige problemer med landenes økonomi.

Tallene for arbejdsløshed i OECD var følgende i slutningen af 2008:

  • arbejdsløshed i Australien 4,5% (stadig lavere end i år 2006)
  • arbejdsløshed i Belgien 7,1% (ikke den store ændring i de sidste par år)
  • arbejdsløshed i Canada 7,2% (januar 2009 tal og antallet af arbejdsløse er kraftigt stigende)
  • arbejdsløshed i Danmark 4,5% (kraftigt stigende arbejdsløshed hen mod 2009, men stadig lavt niveau)
  • arbejdsløshed i England 6,1% (stigende arbejdsløshed hen mod år 2009)
  • arbejdsløshed i Finland 6,5% (ingen ændringer i arbejdsløsheden i år 2008)
  • arbejdsløshed i Frankrig 8,1% (ledighedstal i Frankrig svagt stigende gennem hele 2008)
  • arbejdsløshed i Grækenland 7,5% (tal er fra sommeren 2008)
  • arbejdsløshed i Holland 2,7% (ingen ændring og meget lavt niveau)
  • arbejdsløshed i Irland 8,2% (meget kraftigt stigende hen mod 2009)
  • arbejdsløshed i på Island 4,5% (kraftigt stigende i sidste kvartal, men stadig kun 4,5%)
  • arbejdsløshed i Italien 6,7% (ikke de store udsving i 2008)
  • arbejdsløshed i Japan 4,5% og stærkt stigende (dog stadig på lavt niveau)
  • arbejdsløshed i Korea 3,3% (ikke de store udsving at spore i 2008)
  • arbejdsløshed i Luxembourg 4,8% (moderat stigende i 2008)
  • arbejdsløshed i Mexico 4,7% (stærkt stigende i 2008, men stadig lavt niveau)
  • arbejdsløshed i New Zealand 4,1% (næsten uændret i 2008)
  • arbejdsløshed i Norge 2,9% (svagt stigende i 2008, men på meget lavt niveau)
  • arbejdsløshed i Polen 6,5% (faldende arbejdsløshed i Polen mod år 2009)
  • arbejdsløshed i Portugal 7,9%
    (svag stigning i antallet af arbejdsløse hen mod år 2009, men niveauet er relativt højt)
  • arbejdsløshed i Schweiz (ingen ændringer i 2008, men faldende arbejdsløshed i forhold til tidligere år)
  • arbejdsløshed i Slovakiet 9,4% (usikker tendens i 2008 - faldende arbejdsløshed i forhold til tidligere år)
  • arbejdsløshed i Spanien 14,4% (dårlig udvikling i Spanien med amnge flere arbejdsløse hen mod 2009)
  • arbejdsløshed i Sverige 6,9% (svag stigning i antallet af arbejdsløse i Sverige i 2008)
  • arbejdsløshed i Tjekkiet 4,7% (svagt stigende arbejdsløshedstal i hen mod år 2009)
  • arbejdsløshed i Tyrkiet 10,7% (stigen arbejdsløshed i Tyrkiet i 2008 og niveauet er allerede højt)
  • arbejdsløshed i Tyskland 7,2%
    (ingen store udsving i 2008, men i det tidligere Østtyskland er situationen langt mere alvorlig end i vest)
  • arbejdsløshed i Ungarn 8,5% (stigende arbejdsløshed i hele 2008)
  • arbejdsløshed i USA 7,6% (arbejdsløsheden steg kraftigt i USA hen mod år 2009)
  • arbejdsløshed i Østrig 3,9% (ikke den store ændring gennem 2008)

Totalt set var arbejdsløshedsprocenten i OECD i slutningen af 2008 på 6,8%.

For OECD landene i Europa var arbejdsløsheden dog på hele 8,4%. Mere information kan findes på OECD hjemmesiden.

Se også:
Artikler om Portugals økonomi
(opdateres løbende)



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer