Den prestigefyldte Madeira Open golfturnering er en del af PGA Touren.
Som noget nyt afholdes Madeira Open i 2009 på den lille ferieø Porto Santo omkring 50 kilometer nordøst for Madeira.
Det er i 2009 den 17. gang at der afholdes Madeira Open.
Golfbanen på øen Porto Santo ved Madeira
Golfbanen på Porto Santo er en 6434 meter lang par 72 bane, som er anlagt langs kysten på en stor del af den sydlige del af øen.
Golfbanen strækker sig dog også ind over den nordlige del af Porto Santo. Banen er særdeles udfordrende og på den nordlige del fra 13., 14. og 15. hul har man en fantastisk udsigt.
Spanieren Severiano Ballesteros har stået for designet og har efter amerikansk tradition indlagt en stor mængde søer på den sydlige del.
Madeira Open spilles 19-22 marts 2009. Mere information om deltagere kan snart findes på PGA European Tour hjemmesiden.
Porto Santos historie
Som følge af at have Madeiras eneste naturlige sandstrand på hele 9 kilometers længde er Porto Santo ved at udvikle sig til en eksklusiv ferieø og et yndet mål for golfrejser, hvilket fodboldspilleren og Madeira-drengen Cristiano Ronaldos overtagelse af et hotel på øen nok skal understøtte.
Porto Santo er også øen, hvor Cristoffer Columbus fandt sin kone og boede en tid, men mest kendt er den lille godt 40 km2 store ø for at være portugisernes første landgangssted i år 1419 - et år før den langt større ø Madeira blev fundet af de portugisiske opdagelsesrejsende.
Se også:
Golf på Madeira
Golfrejser til Portugal