Det traditionalle Lissabon karneval er en større tradition i et antal nærliggende byer end i selve Lissabon.
Portugals hovedstad kan dog stadig stable et show på benene - selv i et år, hvor sponsorpengene ikke hænger på træerne.
Karnevallet i Lissabon centrerer sig i 2009 om Parque das Nações (ved Oriente metrostation), hvor der specielt den 24. februar vil være optog blandt andet på underholdningsgaden Rua do Bojador i det gamle Expo-98 område. Desuden er der koncert med gratis adgang på Casino Lisboa den 23. februar med gruppen Village People (minimumsalder 18 år).
Også i midtbyen vil der i perioden 20-24 februar være karnevalsoptog, men skal man se et 'rigtigt' karneval i Lissabon-området, er det bedst at tage til én af følgende byer:Karneval i Torres VedrasDet efter sigende mest portugisiske karneval i Portugal afholdes i byen Torres Vedras en times kørsel nord for Lissabon. Se program for karnevallet i Torres Vedras (på portugisisk) i 2009.Karneval i AlcobaçaDet efter sigende sjoveste karneval omkring Lissabon finder sted i den gamle kulturby Alcobaça omkring 120 kilometer nordvest for Lissabon.Karneval i LouresDen lille by Loures få kilometer nord for Lissabon har en særlig tradition. Her indeholder karnevallet aske-onsdag den 25. februar Enterro do Bacalhau eller på dansk: begravelsen af torsken, som markering af fastens begyndelse. Loures karnevallet er i øvrigt et af de ældste i Portugal. Se karnevals-program for Loures 2009 (åbner som pdf).Karneval i SesimbraDet traditionsrige karneval i byen Sesimbra på Setúbal halvøen syd for Lissabon er også ganske stort.
Se program for Sesimbra karneval 2014 (på portugisisk).
Karneval i NazaréPå Portugals vestkyst nord for Lissabon ligger det gamle fiskerleje Nazaré, som nutildags er meget populær blandt turister.
Nazaré har bevaret meget af sin oprindelige stemning og byen har i 2009 et for sin størrelse omfattende karnevals-program (på portugisisk).Feriedag i PortugalFastelavns-tirsdag den 24. februar er helligdag i Portugal, og det betyder naturligvis at festlighederne udover i weekenden også kan blive ved til langt ud på natten mandag den 23. februar.
Karnevalsoptogene i de mindre byer finder primært sted sent eftermiddag og aften. Den 21. februar (lørdag) og 23. februar (mandag) er der sædvanligvis mest gang i festerne.Herunder video fra Carnival em Lisboa 2008:
Og herunder klip fra Loures i 2008: