Den store portugisiske energikoncern EDP planlægger at bygge en havvindmøllepark ud for Portugals kyst.
I den forbindelse har EDP i februar 2009 underskrevet kontrakt med virksomheden Principle Power i USA, som har specialiseret sig i flydende havvindmøller.
De flydende konstruktioner kan anvendes overalt, men specielt når havdybden er større end 50 meter er det eneste økonomiske alternativ som regel en flydende konstruktion.
I første omgang skal Principal Power opstille en flydende test-mølle for EDP. Senere vil et fuldt projekt blive gennemført. Der er endnu ikke frigivet detaljer om havvindmølle-parken eller dens investorer.
WindFloat konceptet
De flydende hav-vindmøller ved Portugal vil anvende Principal Powers WindFloat platforme, som minimerer såvel bølgers indflydelse som selve vindmøllens bevægelses-påvirkning af konstruktionen.
Som følge af at der til vindkrafts-formål er mangel på egnede havområder med dybder under 50 meter, anser Seattle baserede Principle Power og Portugals største børsnoterede virksomhed EDP opsætningen af flydende havvindmøller for et fremtidigt vækstområde.