Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






UEFA Cup kampe ottendedels-finaler - Braga møder franske Paris Saint Germain 12 marts 2009

UPDATE: Braga klarede 0-0 i Paris.

Lodtrækningen til UEFA Cup ottendedelsfinalerne 2009 er foretaget og portugisiske Braga havde held til at trække en på papiret mindre frygtindgydende hold end eksempelvis Manchester City og Hamburg SV.

Braga møder den 12. marts PSG, som er forkortelsen for Paris Saint Germain FC.

Se alle UEFA Cup kampe 2009 - herunder Manchester City-Aab kampen, som også spilles 12. marts 2009.

PSG godt spillende i UEFA Cup 2008/2009
Den parisiske storklub PSG har vist gode takter i UEFA Cup turneringen, hvor klubben blandt andet spillede uafgjort 0-0 mod Manchester City i gruppespillet.

Det gav sammen med en en sejr over tyske Schalke og uafgjort mod spanske Real Racing en samlet 3. plads i UEFA Cup gruppespillet og dermed lige netop adgang til at gå videre.

Senest har PSG elimineret Wolfsburg og er dermed klar til ottendedelsfinalens to kampe mod Braga.

I den hjemlige turnering i Frankrig har PSG i starten af marts en delt andenplads efter den førende klub Olympique Lyonnais.

Braga i den portugisiske liga
S.C. Braga var i starten af marts 2009 nummer 6 i den portugisiske Sagres-Liga, 10 point efter den førende klub FC Porto.

I UEFA Cup mæssig sammenhæng er Bragas advancement til Round of 16 på linje med det bedste resultat internationalt set for klubben nogen sinde.

Braga har én gang før i sæsonen 2006-2007 præsteret at være blandt de 16 tilbageværende hold i UEFA Cup turneringen (Round of 16).

Braga har aldrig optrådt i Champions League.

Fodboldklubben Braga er berømt for sit flotte stadion, som er sprængt ind i en klippe. Et dansk ingeniørfirma deltog i vindtunnelforsøg i forbindelse med konstruktionen af Bragas flotte Estádio Axa, som også går under kælenavnet 'Stenbruddet'.

Mange hold i UEFA Cup'en fra Rusland og Ukraine
Hele 5 af de i alt 16 hold, som er tilbage i UEFA Cup'en 2009 er fra Rusland eller Ukraine.

Det siger ifølge fodboldeksperten Morten Bruun meget om eksempelvis engelske holds manglende interesse for UEFA Cup turneringen. De store engelske klubber og italienske klubber vil hellere slutte pænt i de hjemlige turneringer, da der i de store fodboldlande er hele 4 pladser at konkurrere om til næste års Champions League turnering.

Pengene i Champions League trækker med andre ord langt mere end en god UEFA Cup placering, mener Morten Bruun, som efter sin karriere i dansk fodbold hos Silkeborg IF og uddannelse til journalist, er blevet sportsmedarbejder hos DR.

Se mere om UEFA Cup fodbold i skyggen af Champions League i interview på Jyllandsposten med Morten Bruun.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer