Organisationen World Economic Forum har igen i 2009 sammenlignet de fleste af verdens lande udfra 14 kriterier, som har betydning for landenes konkurrencedygtighed i forhold til at tiltrække turister.
Den samlede vurdering af de nu 133 lande (130 lande i 2008) udmunder i et index baseret på pointgivning fra 1 til 7 point i hver enkelt kategori.
Her er World Economic Forum hotlisten over turist-destinationernes konkurencedygtighed (samlet index-tal i parantes):
- Schweiz (5,68)
- Østrig (5,46)
- Tyskland (5,41)
- Frankrig (5,34)
- Canada (5,32)
- Spanien (5,29)
- Sverige (5,28)
- USA (5,28)
- Australien (5,24)
- Singapore (5,24)
- United Kingdom - England, Skotland, Wales (5,22)
- Hong Kong (5,18)
- Holland (5,09)
- Danmark (5,08)
- Finland (5,07)
- Island (5,07)
- Portugal (5,01)
- Irland (4,99)
- Norge (4,97)
- New Zealand (4,94)
De riges klub i Schweiz
World Economic Forum, som også af og til kaldes 'de riges klub', er et anerkendt analyseinsitut og gundlagt i Schweiz, hvor det imponerende hovedsæde også findes i idylliske omgivelser.
Den nok meste kendte WEF aktivitet er de årlige møder for verdens topledere i Davos.
Netop Schweiz topper listen over konkurencedygtige turistlande i undersøgelsen, hvilket landet også gjorde i World Economic Forum turisme-rapporten i 2008.
God placering til Danmark
Man kan undre sig over at Danmark, hvor antallet af udenlandske turister i starten af 2009 falder stærkt, fortsat når så flot højt op på listen.
Danmark er kun faldet én plads i forhold til 2008 undersøgelsen. Forklaringen er at de enkelte dele af undersøgelsen ikke er vægtet, og det skyhøje danske prisniveau, som holder mange turister væk, har derfor ikke den samme indvirkning i undersøgelsen, som i virkelighedens verden.
Portugal er faldet fra en 15. plads i 2008, mens Frankrig til gengæld er steget fra en 10. plads i 2008 undersøgelsen.
Faktorer afgørende for konkurrencedygtighed i turisterhvervet
De 14 faktorer, som WEF har opstillet som målepunkter er:
- Regler og love - her er Singapore førende
- Miljømæssig bæredygtighed - her er Sverige førende
- Sikkerhed - her er Finland førende
- Sundhed og Hygiejne - her er Hong Kong førende
- Prioritering af rejse- og turistbranchen - her er Mauritius førende
- Lufthavne infrastruktur - her er Canada førende
- Vej- og bane-transport (landtransport) infrastruktur - her er Schweiz førende
- Turisme infrastruktur - her er Østrig førende
- ICT infrastruktur (data, IT) - her er Sverige førende
- Prisniveau/priskonkurrence for turister - her er Egypten førende (og Danmark nummer 131)
- Human resources - her er Singapore førende
- Velegnethed som turistland - her er Montenegro førende
- Natur-ressourcer for turister (herunder World Heritage sites) - her USA førende
- Kultur-ressourcer for turister - her er Spanien førende
Portugal ligger ikke super-godt, men ret pænt i alle kategorier. De danske placeringer er som hovedregel super-gode, men desværre i få kategorier som eksempelvis i pris-konkurrencen super-dårlige.
Se hele rapporten på World Economic Forum hjemmesiden, hvor man også kan downloade den i dele som pdf-fil. Det er desuden muligt at dykke ned i datamaterialet i nogen af de mange underområder, som World Economic Forum med sædvanlig grundighed har stillet til rådighed.