World Economic Forum i Schweiz har udgivet en rapport over, hvor langt 134 af verdens lande har udviklet sig IT-mæssigt.
Rapporten hedder Network Readyness Index 2008-2009 og er en fortsættelse af lignende årlige rapporter siden 2001. Populært sagt er indexet en vurdering af, hvor godt et givet land er rustet til fremtiden på det IT-mæssige område.
Network Readyness Index
Landene er målt på tre hovedområder: IT markedsforhold, Graden af IT parathed eller på engelsk readyness og Graden af IT anvendelse (usage).
De tre hovedområder er delt op i underområder, og alle områder er vurderet på en skala mellem 1 og 7 for de enkelte lande, hvor 7 er den højeste værdi.
Top 50 lande i 2008-2009 Network Readyness Index ser således ud:
- Danmark 5,85
- Sverige 5,84
- USA 5,68
- Singapore 5,67
- Schweiz 5,58
- Finland 5,53
- Island 5,50
- Norge 5,49
- Holland 5,48
- Canada 5,41
- Sydkorea 5,37
- Hong Kong 5,30
- Taiwan 5,30
- Australien 5,29
- England 5,27
- Østrig 5,22
- Japan 5,19
- Estland 5,19
- Frankrig 5,17
- Tyskland 5,17
- Luxembourg 5,10
- New Zealand 5,04
- Irland 5,03
- Belgien 5,02
- Israel 4,98
- Malta 4,79
- Forenede Arabiske Emirater 4,76
- Malaysien 4,76
- Quatar 4,68
- Portugal 4,63
- Slovenien 4,57
- Tjekkiet 4,53
- Cypern 4,52
- Spanien 4,50
- Litauen 4,40
- Barbados 4,38
- Bahrain 4,38
- Tunesien 4,34
- Chile 4,32
- Saudi Arabien 4,28
- Ungarn 4,28
- Puerto Rico 4,23
- Slovakiet 4,19
- Jordan 4,19
- Italien 4,16
- Kina 4,15
- Thailand 4,14
- Letland 4,10
- Kroatien 4,09
- Oman 4,08
Det er muligt at downloade hele WEF IT-readyness index-listen (åbner som pdf)
Portugal pænt med IT-mæssigt i Sydeuropa
Selv om Portugal ligger langt bagefter de nordiske lande er IT udviklingsniveauet i Portugal fortsat på højt niveau i forhold til resten af Sydeuropa.
Portugal er bedre placeret end Spanien )som er økonomisk stærkere), og både Grækenland og måske lidt overraskende Italien figurerer væsentlig længere nede på listen.
Et lille land som Estland i Europas østlige del har formået at udvikle et højt niveau på det IT mæssige område på få år, og Kina er også stærkt på vej til at blive en IT-mæssig supermagt med en fremgang fra index 3,90 til 4,15 på et år.
Portugals fremgang fra sidste års undersøgelse har været på sølle 0,03 index-point, men til gengæld var Portugals index for to år siden kun 4,48, således at den samlede fremgang over to år er 0,15 index-point. Danmark har i samme periode forbedret sig med 0,14 point.
Stærke og svage sider for Portugal
På WEF hjemmesiden kan man se en interaktiv rapport for eksempelvis Portugal, hvor alle detaljer kan hentes frem.
Ifølge WEF 2008-2009 undersøgelsen er Portugals største styrke at regeringen satser målrettet på at opgradere IT infrastrukturen. Et af de ringeste områder for Portugal er lidt paradiksalt uddannelsessystemets evne til at undervise og uddanne IT-folk.
IT udvikling på globalt plan
Det er primært de arabiske golfstater Qatar og de Forenede Arabiske Emirater, som har tvunget Portugal ned på plads nummer 30 i forhold til de to sidste års plads nummer 28.
Et stort og ellers på mange måder veludviklet europæisk land som Polen ender på en lidet flatterende 69. plads i WEF undersøgelsen over IT Network Readyness. Man har endnu ikke formået at udbrede brugen af IT til hele den store polske befolkning på over 38 millioner indbyggere.
I toppen er Singapore i kraftig IT-mæssig fremgang og vil overhale de nordiske lande såfremt stigningen i Singapore's IT Readyness index fortsætter med at udvikle sig med samme fart. Over to år er Singapore steget med
Portugal i front med mobilt broadband hastighed
Et af de områder, hvor Portugal i fremtiden vil stå stærkt er på internettets hastighed.
Portugal ligger i øjeblikket i front sammen med landene Østrig og Finland med 3. generations mobilt internet. 3G mobilt internet er ifølge Europa kommissionen end kun introduceret i disse tre lande.
I Portugal kan 3G hastigheden på mobile enheder nå op på en download hastighed på 7,2 Mb og upload hastigheden angives af udbyder Zon (tidligere PT Telecom) til 1,4 Mb.