Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Økonomisk vækst i Portugal nedjusteres kraftigt af Portugals nationalbank

Ingen havde ventet at det oprindelige januar-09 estimat på 0,8% negativ vækst i 2009 kunne holdes efter at krisen i Europa i foråret 2009 udviklede sig hurtigere end forudset.

Den portugisiske nationalbanks nyeste estimat er alligevel en overraskelse, som beslutningstagere og virksomheder i Portugal nok helst ville være foruden.

Negativ vækst på 3,5 % i 2009 i Portugal
Nationalbankens estimat per 14. april 2009 for Portugal er på 3,5% negativ vækst i år 2009 i forhold til år 2008.

Se også: IMF forudser negativ vækst i Portugal på minus 4,1% i 2009

Nationalbank-direktør Vitor Constancio, som med en årsløn på 250.000 euro er én af de højst lønnede nationalbankdirektører i verden, udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af det nye estimat at Portugal er inde i den værste økonomiske krise siden 1975.

Ifølge nationalbankdirektøren vil økonomien først udvikle sig i positiv retning, når krisen i Europa driver over.

Se også:
Artikler om Portugals økonomi (opdateres løbende)



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer