Som det 18. land i Europa kan man inden længe se poker på TV 24 timer i døgnet i Portugal.
The Poker Channel, som er Europas største poker-TV udbyder, har indgået aftaler med to af Portugals mest populære kabel-TV virksomheder.
Poker TV vil kunne ses på kanal 77 såfremt man abonnerer på MEO og ligeledes senere på måneden på kanal 77 i ZON Multimedia (tidligere Portugal Telecom), dog kun hvis man betaler for den store udvidede programpakke.
Poker på TV i Portugal
Poker er blevet fantastisk populært blandt specielt spilleglade yngre mænd, og tre af Portugals bedste pokerspillere Joao Barbosa, Andre Santos og Ricardo Sousa har været med til at skærpe interessen.
I det eksklusive Vilamoura på Algarvekysten afholdes der 14-17 maj 2009 Unibet poker-turnering på Casino Vilamoura med dansk deltagelse.
Poker-afhængighed
Helt uden omkostninger er poker ikke.
Dansk Misbrugs Behandling i Århus skriver på sin hjemmeside at online-poker er den hurtigst voksende form for ludomani. Omkring 20.000 af Danmarks omkring 100.000 ludomaner er afhængige af online-poker.