Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



May 2009 - Indlæg

Angela Jolie leder efter hus i Portugal

Hollywood stjernen Angela Jolie, som bor sammen med Brad Pitt, er hvis rygtet taler sandt i gang med at flytte til Portugal. 

Der har længe verseret historier i Hollywood om problemer i forholdet mellem Angela og Brad, som i alt har 6 børn sammen heraf 3 adoptivbørn.

Angela har været gift to gange inden hun i 2005 fandt sammen med Hollywoods måske største mandlige stjerne Brad Pitt.

Angela Jolie søger hus i Lagos
33-årige Angela har ifølge Ianundercover.com, som citerer en 'ven' været i Lagos på Algarvekysten for sammen med en lokal ejendomsmægler at lede efter hus til sig selv og sine børn.

En anden kilde har efter sigende fortalt kendis-bloggeren Ian Halperin at Angela Jolie er gravid og gerne vil føde parrets 7. barn i Portugal.

Det vides ikke om Angela Jolie påtænker at flytte permanent til Portugal, men den ukente 'ven' har indikeret at Angela gerne vil opfostre sine børn i Portugal. Brad Pitt er efter sigende ikke involveret i hus-købet.

Se mere på Bild.com eller Hollyscoop.com. SIC har spekuleret videre og interviewet en ejendomsmægler om mulighederne i Lagos. Huset i indslaget koster 10 millioner euro:

Herunder kort over Algarvekysten:


Se kort over Algarve i større format

Din vurdering:



Portugal reducerer antallet af opholdstiladelser til ikke-EU borgere

I 2008 fik omkring 8600 borgere fra ikke EU-lande opholdstilladelse i Portugal.

Dette tal vil i 2009 blive reduceret til 3800 tilladelser. Den portugisiske regering begrunder stramningen med det forværrede økonomiske klima.

Kritik fra immigrant-organisationer
Stramningen er blevet kritiseret af immigrant-sammenslutninger i Portugal, som mener at SEF i Portugal, som svarer til den danske udlændinge-styrelse, får for meget magt.

Desuden mener immigrant-organisationerne at de mange illegale indvandrere i Portugal stilles ringere ved at stramme mulighederne for lovligt at bo i Portugal.

I forhold til mange nordeuropæiske lande har Portugal fortsat en meget liberal indvandringspolitik, og et meget stort antal brasilianere og ukrainere har valgt at flytte til Portugal. Hertil kommer store indvandrergrupper fra de tidligere portugisiske kolonier i Afrika.

Ønsker man at arbejde i Portugal findes mere information (og også på engelsk) på SEF (Serviço de Estrangeiros e Fronteiras) hjemmesiden. Alle EU-borgere har som udgangspunkt ret til at bosætte sig i Portugal.

Portugiserne emmigrerer selv i store tal
Én af grundene til at det portugisiske samfund trods gnidninger og stramninger trods alt stadig er meget åbent over for udenlændinge er at mange portugiserne godt ved, hvor hårdt det er at skulle klare og af og til blive set ned på i et fremmed land.

I USA, Canada, Venezuela, Angola, Tyskland, England, Spanien, Frankrig, Luxembourg og Schweiz bor og arbejder et meget stort antal portugisere.

Portugals Statistik kom i 2008 frem til at over 1 million portugisere var bosat uden for Portugals grænser. Se mere om den omfattende portugisiske emmigration.

Se også:
Immigranter har størst risiko for arbejdsløshed
Flere opholdstilladelser til udlændinge i Portugal i 2007-2008

Din vurdering:



Ladies Open golfturnering i Rio Maior i Portugal 12-14 juni 2009

Mange af Europas bedste kvindelige golfspillere forventes at deltage i Ladies Open på golfbanen Campo de Golfe Golden Eagle ved byen Rio Maior i nærheden af Caldas da Rainha 60 kilometer nord for Lissabon.

Ladies Open turneringen i Portugal er en del af Ladies European Tour, som arrangeres af en golfsammenslutning baseret i England. Se mere på Ladies European Tour hjemmesiden.

Turneringsledelsen i Buckinghampshire har i alt 27 events på programmet i 2009.

I 2008 vandt Anne-Lise Caudal fra Frankrig turneringen Portugal Ladies Open, som blev afholdt i Algarve.

Golden Eagle Golf Resort ved Rio Maior
Ladies Open of Portugal spilles på Golden Eagle banen, som åbnede i 1994.

Golfbanen ligger i særdeles naturskønne omgivelser og er en par 72 på 6.623 meter. Der er 9 søer og 87 bunkere på de i alt 90 hektarer banen dækker.

Se mere på Golden Eagle hjemmesiden.

Norsk kvinde i spidsen på Order of Merit
Norske Marianne Skarpnord har med godt 97 tusind euro i pengepræmier lagt sig i spidsen af Order of Merit ranglisten for kvindelige golfspillere i 2009.

Den bedste danske kvindelige golfspiller Iben Tinning ligger i maj 2009 nummer 24 på Order of Merit med en indtjening på små 12.000 euro i 2009.

Se også:
Golf i Portugal

Din vurdering:



Top 10 bilsalg i Portugal april 2009 - ny Ford Fiesta og ny VW Golf i front

I april måned 2009 gik Portugals bilsalg igen betragteligt ned i forhold til samme måned i 2008.

Det blev til totalt 12.193 ny-registrerede personbiler i Portugal, hvilket er et fald på 33,9%. Bilsalget i marts var højere med 12.754 biler, men da marts traditionelt er en bedre bilsalgs-måned var faldet i marts 2009 i forhold til marts 2008 på hele 42,1%.

Der er ikke meget, som tyder på at trenden er ved at vende i Portugal, men nogen lyspunkter for bil-branchen er der dog.

De mindste biler ikke populære i Portugal
De portugisiske bil-købere foretrækker fremdeles nye biler af en vis størrelse.

Den sprit-nye Ford Fiesta er en relativt rummelig bil, og måske derfor stryger den direkte ind på en 2. plads på salgslisten efter den nye VW Golf, som netop er introduceret i Portugal.

På top 10 figurerer også Opel Corsa, Seat Ibiza, Kia Cee'd, Renault Clio, Peugeot 207 med flere, som alle tilhører supermini-klassen. En super-mini er faktisk indeni større end den oprindelige VW Golf var, da den blev introduceret i 1974.

Top 10 bilsalget i Portugal april 2009

  1. VW Golf
  2. Ford Fiesta
  3. Seat Ibiza
  4. Renault Clio
  5. Renault Megane II
  6. Peugeot 308
  7. Opel Corsa
  8. Peugeot 207
  9. Fiat Grande Punto
  10. Opel Astra

Danske bilkøbere ser på prisen
Det danske bilsalg i april 2009 faldt med hele 51,1% i forhold til april 2008. Det samlede personbilsalg i Danmark i april 2009 endte på 7.886 enheder.

Bilforhandlerne i Danmark sælger billige og dermed mindre og mindre biler, hvilket er meget skidt for bilforhandlernes fortjeneste.

Hele 5 af de 10 mest solgte biler i april 2009 i Danmark kategoriseres som bybiler (City Cars) med de fordele det giver ved parkering og alvorlige ulemper ved sammenstød med større (normale) biler. I Portugal var der ingen biler i bilsalg Top 10 i den mindste City Car klasse (men Smart Fortwo ligger dog som nummer 16).

Top 10 bilsalg i Danmark april 2009

  1. Citroen C1
  2. Huyndai i20
  3. Toyota Yaris
  4. Peugeot 206
  5. Peugeot 207
  6. Peugeot 107
  7. Skoda Fabia
  8. Suzuki Alto
  9. Hyundai i10
  10. Kia Picanto

Kilde: De Danske Bilimportører

Din vurdering:



Flere automatiske fartmålere i Portugal

Den portugisiske regering har annonceret at man vil opsætte yderligere 100 automatisk fartkameraer spredt over hele Portugal.

I 2008 fik Lissabon sine første automatisk fartkameraer. Nyskabelsen, som kørte en test-periode uden film, fik antallet af bødeforlæg til at gå amok da kameraérne blev aktiveret med det resultat at myndighederne havde store problemer med at ekspedere og inddrive det høje antal bøder.

Regeringen er med sin nationale strategi for trafiksikkerhed 2008-2015 fast besluttet på at nedbringe farten og dermed antallet af ulykker og trafikdræbte på de portugisiske veje.

Nye forslag til øget trafik-sikkerhed i Portugal
Portugals regering vil fremlægge forslag om at alle, som tager kørekort i Portugal skal bestå en psykologisk test samt en synstest.

En hastigheds-grænse på 30 kilometer i timen i tæt bymæssig bebyggelse er under overvejelse, og Portugal vil desuden begynde at medregne dødsfald indtil 30 dage efter trafikulykker for at kunne sammenligne tal for trafikdrab bedre med resten af Europa.

Alkohol-grænsen på 0,5 promille bibeholdes. Grænsen er den mest anvendte i Europa, men den blev faktisk for år tilbage sat ned i Portugal. Da de portugisiske vinproducenter protesterede kraftigt, blev grænsen sat op igen. Kun Malta, Luxembourg, England og Irland (0,8 promille) og Cypern (0,9 promille) har højere tilladte grænser for kørsel med alkohol i blodet i Europa.

Mange bilister i Portugal tager fortsat ikke promille-grænsen så alvorligt, som man gør i Skandinavien.     

Se også:
Færre dræbte på Portugals veje

Din vurdering:



Cristiano Ronaldo udnævnt til Personality of The Year 2008 i Portugal, men...

...det er han da sådan set ligeglad med.

Agtværdige udenlandske pressefolk i Lissabon står i slutningen af maj 2009 med håret i postkassen.

AIPE presseklubbens årlige pris til Cristiano Ronaldo
Den internationale presse-klub i Portugal bestående af udenlandske journalister primært i Lissabon har tildelt Cristiano Ronaldo prisen som Personality of The Year 2008.

Det skulle de ikke have gjort, for den 23-årige Cristiano Ronaldo har ikke tænkt sig at modtage den.

Om det er uvilje mod skriver-karle i almindelighed, en forglemmelse eller blot ligegyldighed vides ikke, men Cristiano Ronaldo har ifølge formanden for AIPE Belén Rodrigo end ikke sagt pænt tak for prisen. Faktisk har Cristiano slet ikke reageret på indbydelsen til prisoverrækkelsen (hvis tidspunkt han selv kunne bestemme), så ceremonien er aflyst, skriver Visão.

Se også: Cristiano Ronaldo profil.

Prismodtagere fra 'Den Blå Bog' i Portugal
Prisen Personality of the Year i Portugal blev stiftet i 1990.

Tidligere har prominente portugisere som EU-parlamentsformand Jose Manuel Durao Barroso, Nobelpris vinder i litteratur Jose Saramago, arkitekt Alvaro Siza Vieira, forfatter Miguel Torga, filminstruktør Manoel de Oliveira, skuespiller Joaquim de Almeida, fado-sangerinde Mariza, atlet Fernanda Ribeiro, fodboldspiller Luís Figo, løber Vanessa Fernandes og mange andre berømte portugisere modtaget prisen.

Det er så vidt vides første gang nogen ignorerer den udenlandske presses pris i Portugal.

Cristiano Ronaldo bliver i Mancester United
Cristiano Ronaldo har til gengæld forsikret verdenspressen om at han bliver i Manchester United.

Foreløbig er ro om holdet sandsynligvis også i højsædet, når Manchester United med Cristiano Ronaldo møder FC Barcelona i Champions League finalen onsdag den 27. maj kl. 20.45 dansk tid på Stadio Olimpico i Rom. 

Din vurdering:



Ung portugisisk filminstruktør vandt kortfilmenes guldpalmer i Cannes

Den kun 25-årige portugisiske instruktør João Salaviza vandt kortfilms-konkurrencen ved filmfestivallen i Cannes i maj 2009.

João Salaviza's film Arena handler om ung mand, som sidder i hus-arrest. Udenfor står hans 'venner'. Filmen varer godt 15 minutter.

Den talentfulde unge filminstruktør er uddannet ved l’Ecole supérieure de théâtre et de cinéma - Lissabons Teater- og Filmskole og har desuden studeret på Universidad del Cine filmskolen i Buenos Aires.

Se mere på Cannes filmfestival hjemmesiden.

Herunder klip fra filmen med kommentarer af instruktøren (på portugisisk):


Din vurdering:



Danmarks herre-landshold i volleyball spiller VM-kvalifikation i Portugal

Dansk volleyball har store forhåbninger til det danske herre-landshold, som fra 27. til 31. maj skal spille kvalifikations-turnering til VM. Kampene spilles i Nordportugal.

Danmark er i pulje med Grækenland, Portugal, Slovenien og Rumænien.

På forhånd er Grækenland og Portugal favoritter og den danske landstræner Fred Sturm anser Danmarks chancer mod nationerne Slovenien og Rumænien for at at være gode.

Minimum en tredjeplads er nødvendig for at gå videre.

Danmarks kampe i Portugal
Volleyball landsholdet spiller følgende kampe i Portugal:

  • Onsdag den 27. maj kl. 19.00: Portugal - Danmark
  • Fredag den 29. maj kl. 18.30: Grækenland - Danmark
  • Lørdag den 30. maj kl. 16.30: Slovenien - Danmark
  • Søndag den 31. maj kl. 14.30: Rumænien - Danmark

Alle tidspunkter er angivet som dansk tid (minus 1 time i Portugal).

Kampene spilles i Pavilhão Desportivo Municipal da Povoa de Varzim nord for Porto.

Se også volleyball-turneringens hjemmeside.

Kystbyen Povoa de Varzim blev i 2008 verdensberømt ved indvielsen af verden første bølge-energi park i havet udfor Povoa de Varzim.

Se detaljer om det danske herre-landshold i volleyball på volleynet.dk.

Herunder interview med assistent-træner Sven Brix:

Din vurdering:



Danmarks U-19 landshold tabte til Tyrkiet - Portugal har stadig maximum-point

Det danske U-19 landshold i fodbold tabte mandag den 25. maj til Tyrkiet med 1-0. Dermed er Danmark ude af turneringen, hvor kun gruppe-vinderne i de 7 Elite-grupper samt Ukraine går videre til U-19 finale-runden i Ukraine.

Portugal vandt samtidig med 1-0 over Grækenland, og da Tyrkiet også slog Grækenland bliver kampen mellem Portugal og Tyrkiet afgørende for, hvem som går videre til finalen.

U-19 finalen i Ukraine
U-19 europa-mesterskabet i fodbold spilles i Ukraine fra den 21. juli.

Foreløbig har Ukraine, Serbien og Frankrig kvalificeret sig.

Portugals U-19 landshold spiller mod Tyrkiet den 28. maj i byen Cartaxo nord for Lissabon. Samme dag møder Danmark U-19 landsholdet fra Grækenland kl. 18 i byen Rio Maior.

Se omtale af Danmarks kamp mod Tyrkiet på UEFA's hjemmeside.

Din vurdering:



Billig billeje i Spanien og Portugal – ferie-billeje tilbud i Alicante, Malaga, Madrid, Girona, Barcelona, Mallorca, Ibiza og Tenerife

På de spanske og portugisiske ferie-destinationer vil der i sommeren 2009 mange steder være billigere sommer-udlejningsbiler end normalt.

I Spanien er prisen på billeje mange steder faldet som følge af at der forventes færre turister. Der køres i maj 2009 kampagner hos eksempelvis Hertz og Europcar på leje af bil i Spanien med rabatter annonceret som 10-25% af listeprisen.

Nedenstående pris-eksempler er fundet ved hjælp af søgemaksinen Cartrawler, som automatisk finder billige billeje-tilbud blandt billeje-selskaber som Hertz, Europcar, Budget, Alamo, Dollar, Thrifty, Enterprise Rent-A-Car, Sixt, National med flere.

Spanien billeje - Alicante
I Alicante koster en uges billig billeje i juli 2009 fra omkring 1260 kroner uden selvrisiko (5-personers lille bil med air condition).  Af og til kan prisen på en billig bil i Alicante i sommeren 2009 være helt nede under 1100 kroner (med selvrisiko) – det er billigt for en udlejningsbil i højsæsonen. En 7-personers MPV (VW Touran, Opel Zafira eller lign) kan ofte lejes i Alicante fra omkring 2600 kroner for en uges billeje. De billigste MPV udlejningsbiler er ind imellem at finde helt ned til 2250 kroner for en uges billeje.

Se mere på Billig billeje i Alicante

Spanien Billeje – Barcelona-Barcelona Lufthavn
I Spaniens næststørste lufthavn Barcelona er der i sommeren 2009 ofte tilbud på billeje fra omkring 1100 kroner per uge for den mindste udlejningsbil. I forhold til den nærliggende lufthavn i Girona, som også kaldes Girona-Barcelona, er leje af bil i den oprindelige Barcelona Lufthavn som regel det billigste.

Se mere om Billig billeje i Barcelona.

Spanien billeje – Mallorca-Palma de Mallorca
Prisen i sommeren 2009 på billeje på Mallorca svinger en del fra selskab til selskab, men regn med at de billigste udlejningsbiler koster fra omkring 1000 kroner per uge. Jo tættere på højsæsonen juli/august, jo sværere er det at finde de rigtigt billige udlejningsbiler på Mallorca.

Se mere om Billig bil på Mallorca.

Spanien billeje - Madrid
Billeje i Madrid kan ofte findes fra priser omkring 1100 kroner for en uges billeje i juli (mindste bil). Priserne kan svinge, og ofte er en bil i Madrid endnu et par hundrede kroner billigere uden for højsæsonen. De større udlejningsbiler i Madrid er derimod normalt små-dyre i forhold til andre byer i Spanien.

Se mere på Billig billeje i Madrid lufthavn

Spanien billeje sommer 2009 – Ibiza
På Ibiza er billeje stærkt sæsonpræget. Booker man i starten af maj, kan man af og til få en meget billig udlejningsbil på Ibiza, men senere stiger priserne mærkbart.

August måned på Ibiza er som regel den dyreste at leje bil i. Booker man i slutningen af maj 2009 bil på Ibiza til leje i juli eller august, er priserne ofte tæt på det dobbelte af leje-prisen uden for højsæsonen. Til gengæld kunne man, hvis man var i god tid i starten af maj finde meget billige udlejningsbiler på Ibiza til leje i juni og juli måned.

Se mere om Billig bil på Ibiza.

Spanien billje – Tenerife (De Kanariske Øer)
Selv ved booking af bil relativt sent, kan man ofte finde super billige leje-biler på Tenerife. Priser er set på helt ned under 700 kroner for en uges billeje på den spanske ferieø Tenerife i sommeren 2009.

Se mere om Billig billeje på Tenerife (De Kanariske Øer) 

Spanien billeje sommer 2009 – Girona-Barcelona
I Barcelonas lavpris-lufthavn i Girona i Spanien er Hertz og Ryanair næsten enerådende. Man kan dog stadig være heldig at finde billigere billeje. En lille billig bil (Peugeot 107 eller lignende) kan i juli 2009 ofte lejes via søgemskinen Cartrawler i en uge i Girona fra omkring 1390 kroner. En Ford Fiesta med 5 døre eller lignende er set samme sted fra 1430 kroner (uden selvrisiko).

En VW Polo med 5 døre eller lignende hos Ryanair/Hertz er set fra 1530 kroner med en selvrisiko (excess) på 4500 kroner. Selvrisiko’en kan elimineres hos Ryanair partneren Hertz med en såkaldt Super-Cover tillægsforsikring til ca. 335 kroner.

For en 7-personers MPV tager Ryanair/Hertz ofte mellem 2000 og 2400 kroner for en uges billeje i Girona, hvilket er rigtigt billigt.

Se mere på Billeje i Girona-Barcelona

Spanien Billeje – Malaga
Malaga lufthavn på Solkysten i Sydspanien er én af de mest benyttede lufthavne af skandinaviske turister i Spanien. Også i sommeren 2009 vil nordboerne valfarte til solkysten.

Billeje i Malaga er selv i højsæsonen relativt billigt med billeje-tilbud fra omkring 1100 kroner (mindste bil) for en uges billeje.

Se mere på Billig lejebil på Solkysten i Spanien (Malaga)

Udlejningsbil i Portugal sommer 2009
På Algarvekysten i Portugal kan man i lavsæsonen finde super-billige udlejningsbiler til priser tæt på 500 kroner for en uges billeje. I Lissabon er det som regel lidt dyrere.

De bedste sommer-tilbud på billeje i Algarve (Faro lufthavn) findes som regel fra omkring 1000 kroner for en uges billeje i juli måned. I Lissabon byder sommer 2009 på priser fra omkring 1100 kroner for en uges billeje i juli.

Vi har i øvrigt konstateret at billigste lejebil i Portugal (lejeperiode 10-17 juli 2009) på søgemaskinen Cartrawler er faldet i pris siden sidste check i april 2009.

Se mere om Billig bil i Portugal.

……….

Alle ovenstående priser er fundet på nettet 5-25 maj 2009 via Cartrawler bilsøgemaskinen.

Ovenstående priser på billeje er beregnet som en uges billeje (i perioden 10-17 juli 2009) og priserne på de enkelte destinationer kan i sagens natur ændre sig uden varsel. Hvor der ikke udtrykkeligt er nævnt andet, vil det nævnte leje-pris-eksempel inkludere en kasko- og tyveriforsikring med en selvrisiko på mellem 400 og 1000 euro afhændig af biltype og destination.  

Din vurdering:



Flere Indlæg Næste side »