Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Golfrejser og golfferie i Portugal - stort Golf Show i Lissabon 22-24 maj 2009

I kongrescenteret i Lissabon bydelen Belém afholdes der 22-24 maj Portugal Golf Show 2009.

Golf-messen er rettet mod såvel branchefolk som golfspilere.

Arrangørerne gør meget for at promovere golf til den portugisiske befolkning, som på trods af de efterhånden over 80 golfbaner i Portugal, heraf mange i international klasse, ikke i samme grad som i Nordeuropa har taget golfspillet til sig.

Se mere på Portugal Golf Show 2009.

Messen har åbent 22-24 maj fra 14.30 til 22.00.

Golfrejser til Portugal
Selvom portugiserne ikke selv spiller golf i store tal, er golfrejser til Portugal ét af Portugals absolut største trækplastre for udenlandske turister specielt i det portugisiske forår og efterår.

Portugals golfbaner er spredt ud over landet. De fleste ligger dog omkring Lissabon og på Algarvekysten.

Se også: Vejr og temperaturtabel for Lissabon

Golfrejser til Algarve
I forhold til Lissabonkysten er Algarve som regel et par grader eller tre varmere, og udvalget af golfbaner i både den dyrere og prismæssigt rimelige klasse er større.

Temperaturforskellen gør at man uden problemer kan spille golf i Algarve hele året, og Algarvekysten besøges da også hvert år af et meget stort antal irske og engelske golfspillere. I juni, juli og august bliver det dog ofte meget varmt i Algarve, og golfrejser til det sydlige Portugal arrangeres derfor som oftest uden for denne periode.

Algarvekysten har langt det største udvalg af golfbaner i Portugal, og man kan på grund af de relativt korte afstande i det sydlige Portugal kombinere sin golfferie i Portugal med ture til golfbaner i Spanien.

Se også: Billig flybillet til Algarvekysten

Golfrejser til Lissabonkysten
Lissabonkysten omfatter i golf-mæssig henseende kystbyerne Cascais og Estoril samt enkelte mindre kendte baner tættere på Lissabon.

Nord for Lissabon findes desuden Portugals måske bedste golf-resort Praia Del Rey ved byen Óbidos. 

Penha Longa banen ved Sintra hører ligeledes til blandt de bedste portugisiske golfbaner - og er i øvrigt også kendt for sin fine japanske sushi-restaurant.

Det er som regel små-dyrt at spille på de kendteste baner som Oitavos, Quinta da Marinha, Penha Longa, Praia Del Rey med flere på eller tæt på Lissabonkysten.

Syd for Lissabon findes golf-resortet Troia.

Se også: Billig billeje i Portugal

Golfrejser med dansk arrangør i det sydlige Portugal
Udover de mange golfbureauer i Danmark, arrangerer en dansk golfenthusiast med base i Portugal golfferie i det sydøstlige Portugal, hvor antallet af solskinstimer er højst.

Rejsen må man dog selv stå for (men man kan finde tips til billige golfrejser her på Portugalnyt).

Ønskes mere information om golfferie i det uspolerede østlige Algarve, formidler vi gerne kontakten.

Oplysninger om:

- antal spillere
- golfferie tidsrum (ankomst/afgang fly)
- antal tee times (ekstra tee-times kan bestilles i Portugal)
- foretrukket hotel-standard (hotel-lejlighed eller 4-stjernet hotel)

sendes til info@portugalnyt.dk

Se også:
Lej bolig til golfferien i Portugal
Golfbaner i Portugal



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer