Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Billig fly-rejse til Porto fra København i sommeren 2009 – Travelstart har billige flyrejser til Portugal

I sommeren 2009 er det muligt at booke en billig rejse til den nordportugisiske by Porto fra Københavns lufthavn i Kastrup.

Via Travelstart kan man finde priser fra 1427 kroner for en returbillet i juli måned med ét stop ud og hjem i Brussel på rejsen fra København til Porto lufthavn.

Ventetiden i Brussel er ikke specielt lang. Flyet afgår fra København klokken 7.05, og klokken 12.00 står man i Porto. Med tidsforskel tager den særdeles billige rejse til Porto kun 6 timer.

På hjemturen er der lidt kortere ventetid. Turen Porto-København over Brussel tager 5 og en halv time.

Booking af billig rejse til Porto
Det sker at man kan finde lige så billige rejser til Porto over London-Stansted med lavprisselskaber (se artikel fra 6. februar 2009), men ventetiden i Stansted er som oftest længere. Der findes p.t. ingen direkte ruter til Porto fra Danmark.

Den billige rejse set på Travelstart er med Brussels Airline, som står for både København-Brussel og Brussel-Porto.

Brussels Airlines er ikke et lavprisselskab, så der er et måltid mad ombord inkluderet i prisen samt den store fordel at man ikke skal checke sin bagage ind to gange.

Bemærk at Travelstart opkræver 79 kroner for kreditkort-betaling, mens bankoverførsel er gratis.

Ovenstående priser er set på nettet den 17. maj 2009.

Se også:
Billig billeje i lufthavnen i Porto
Ferie-bungalow med pool ved Afife



Kommentarer

 

Jens Aage Ravn siger:

Er der mulighed for at rejse ud Porto, og hjem Lissabon?

Med venlig hilsen J.Aa.

25 May 2009 5:03 PM
 

Sean Dahl siger:

Så vidt vi kan se tilbyder Brussels Airlines ikke enkeltbilletter til de super-lave priser, så svaret er (med forbehold) desværre nej.

Man kan dog naturligvis booke enkelt-billet København-Porto og Lissabon-København. Det koster dog ofte det samme som en returbillet. Flyver man derimod fra Faro i Algarve er der ofte mulighed for billige enkeltbilletter til/fra København.

25 May 2009 5:47 PM
 

Jens Aage Ravn siger:

Tak for svaret. Jeg har nu i 30 år rejst til portugal, en til 2 gange hvert år som en slags rejseleder. Jeg har selv arrangeret ture rundt i Portugal, og haft folk med, som gerne vil opleve lidt andet end de store turiststeder. Som regel har jeg haft 8 personer med, det passer til en minibus som jeg selv kører. Jeg har dog også haft store grupper 40- 50 personer med. Jeg har sommetider manglet muligheden for at splitte rejsen som f.eks.Porto, Lissabon. Tak iøvrigt for mange gode oplysninger fra jer der skriver jævnligt i Portugalnyt: Sean Dahl, Fernando Kvistgaard m.fl.

Med venlig hilsen J.Aa.

31 May 2009 9:09 PM