Mange af Europas bedste kvindelige golfspillere forventes at deltage i Ladies Open på golfbanen Campo de Golfe Golden Eagle ved byen Rio Maior i nærheden af Caldas da Rainha 60 kilometer nord for Lissabon.
Ladies Open turneringen i Portugal er en del af Ladies European Tour, som arrangeres af en golfsammenslutning baseret i England. Se mere på Ladies European Tour hjemmesiden.
Turneringsledelsen i Buckinghampshire har i alt 27 events på programmet i 2009.
I 2008 vandt Anne-Lise Caudal fra Frankrig turneringen Portugal Ladies Open, som blev afholdt i Algarve.
Golden Eagle Golf Resort ved Rio Maior
Ladies Open of Portugal spilles på Golden Eagle banen, som åbnede i 1994.
Golfbanen ligger i særdeles naturskønne omgivelser og er en par 72 på 6.623 meter. Der er 9 søer og 87 bunkere på de i alt 90 hektarer banen dækker.
Se mere på Golden Eagle hjemmesiden.
Norsk kvinde i spidsen på Order of Merit
Norske Marianne Skarpnord har med godt 97 tusind euro i pengepræmier lagt sig i spidsen af Order of Merit ranglisten for kvindelige golfspillere i 2009.
Den bedste danske kvindelige golfspiller Iben Tinning ligger i maj 2009 nummer 24 på Order of Merit med en indtjening på små 12.000 euro i 2009.
Se også:
Golf i Portugal