June 2009 - Indlæg
FDM Travel tilbyder 30% rabat på rejser til Portugal i sommeren 2009 (bestilling og rejse i juni måned).
Det er beach-resortet Falésia-Mar ved Albufeira som er på tilbud hos FDM Travel.
Se mere om Portugal Rejser hos FDM Travel.
Falésia-Mar familieferie ved Albufeira med FDM Travel
Den flotte strand Praia Falésia omkring 8 kilometer fra Albuferira er omdrejningspunktet i et roligt ferie-område med masser af aktiviteter for familier herunder børneområde, tennisbaner, legeplads, snorkling osv. osv.
Stranden Falésia er omkring 3 kilometer lang. Se kort over Albufeira-området herunder.
Portugal rejser fra 525 kroner per nat for 4 personer
Hotel Falésia Mar er ikke et luksushotel, men beliggenheden fejler ikke noget, og 525 kroner per nat for 4 personer er billigt. Bemærk dog at prisen er eksklusiv flyrejsen.
Ifølge de fleste reviews på Tripadvisor er det store hotel (beach resort) rent og pænt og velegnet til familier. De unge foretrækker ofte at bo tættere på Albufeira.
Hotel-lejlighederne i Algarve på tilbud hos FDM Travel er dog kun på 55 m2 til en familie på 4 personer, men man skal jo heldigvis ikke bruge tiden på hotel-værelset.
Køkkenfaciliteterne er der, men de er begrænsede og ikke velegnede til 4 personer. Der er omkring 1 kilometer til nærmeste købmandsforretning. Til gengæld er der mange steder mulighed for at spise særdeles billigt på restaurant i Algarve.
Da Falésia Mar ligger et godt stykke uden for Albufeira, er det behageligt at have bil til rådighed. Se mere om leje af billig bil i Algarve. Man kan dog også klare sig uden bil, da Faro lufthavn ligger i betalelig taxi-afstand fra hotellet.
Portugal rejser med alt inkluderet
Bestiller man 'All inclusive' får man fuld-pension inklusiv drikkevarer og snacks. Det koster hos FDM Travel 315 per voksen og 160 kroner per barn per overnatning (børn under 2 år er gratis).
Portugal Rejser med billige flyafgange
FDM Travel tilbyder at bestille fly, men prøv også at checke billetpriser hos lavprisselskaberne Transavia og Norwegian - se mere på Portugal fly-rejser.
Se Praia de Falesia i større format
Din vurdering:
Solfangere er en oplagt mulighed i Portugals klima, hvor solen selv i januar måned i eksempelvis Lissabon i gennemsnit skinner 5 timer dagligt. I juli-august når Lissabon op på 11-12 daglige solskinstimer.
Der er endnu mere sol på Algarvekysten og lidt mindre, men stadig særdeles meget i Nordportugal.
Statsstøtte til solfangere
For at stimulere opsætning af private solfangere (solpaneler), har Portugals regering lanceret et støtte-program.
Ved opsætning af solpaneler vil staten dække op til 50% af omkostningerne for det nøglefærdige system - dog max 1.641,70 euro svarende til godt 12.000 danske kroner.
For at gøre solfangere endnu mere interessante, har store portugisiske banker i samarbejde med staten lovet at finansiere opsætningen af solpaneler over 7 år til en rente på 1,5% over Euribor (3 mdr). Euribor (Euro Interbank Offered Rate) er i juni 2009 på omkring 1,28% (3 mdr). Det er tæt på det laveste nogen sinde.
De portugisiske skattemyndigheder vil desuden give fradrag på en værdi af 30% af investeringen op til 796 euro.
Alt i alt ser kampagnen meget attraktiv ud, og den omfatter endda en guide og prisoversigt på 11 producenter af solpaneler.
Se mere om statsstøtte til solfangere i Portugal. Tilskuds-ordningen løber indtil 31 december 2009.
Danske solpaneler i Portugal
Udover de ovennævnte producenter tilbyder også danske Velux solpaneler i Portugal.
Velux panelerne integreres som et eller flere ekstra vindue(r) og fremstår derved ofte som en mere helstøbt løsning i forhold til andre fabrikater, som typisk monteres på taget. Se solpaneler fra Velux Portugal.
Din vurdering:
Manchester United har på sin hjemmeside ladet vide at Cristiano Ronaldo har fået lov til at forhandle med Real Madrid.
Manchester United forventer at salget af Cristiano Ronaldo afsluttes inden den 30. juni 2009.
Cristiano Ronaldo har allerede sikret sig rettighederne til betegnelsen CR9. Tidligere er den 23-årige fodboldspiller blevet kendt i England under navnet CR7 – efter nummeret på sin trøje i Manchester United.
I Real Madrid er trøje nummer 7 imidlertid taget, så CR9 – dvs. trøje nummer 9 til Cristiano Ronaldo er eneste mulighed.
Se meget mere på: Cristiano Ronaldo profil.
Cristiano Ronaldo verdens dyreste fodboldspiller
Den nye spiller i Real Madrid vil koste den spanke kongeklub 680 millioner kroner (80 millioner britiske pund), hvilket er ny verdensrekord.
Endnu mangler detaljer at falde på plads før Ronaldo er solgt, men Manchester United har ifølge egen hjemmeside accepteret buddet.
Udover CR9 alias Cristiano Ronaldo har Real Madrid netop købt brasilianske Kaka fra AC Milan for omkring 1/2 milliard kroner.
Se mere på Manchester United hjemmesiden om den uventede udvikling.
Se også:
Cristiano Ronaldo vil åbne CR9 diskotek i Lissabon
Din vurdering:
Den svenske Metro International koncern har meddelt at 80% af dan daglige gratisavis Metro Portugal sælges til den portugisiske virksomhed Holdmédia.
Samtidg overtager Metro de resterende 20% af aktierne, som tidligere tilhørte mindretalsaktionæren Meglo Média Global.
Med salget er det lykkedes Metro at gennemføre et salg af gratisavisen Metro i Portugal, hvilket ser ud til at blive svært i Spanien. Også i Italien planlægger Metro en løsning i stil med den portugisiske, men ingen købere har endnu meldt sig.
Holdmédia SGPS
Holdmédia ejes af portugiseren Alberto do Rosário, som i mere end 20 år var bestyrelsesmedlem i det daværende Lusomundo Media, som i dag hedder Controlinvest Group og er én af Portugals største medie-koncerner.
Metro International i Danmark
I Danmark ejes 51% af MetroExpress af Metro Intrenaional. 24,5% ejes af JP-Politiken og A-pressen ejer ligeledes 24,5%.
I Danmark udgiver Metro udover MetroExpress også gratisavisen 24 Timer efter fusionen med JP-Politiken i 2008. Gratisavisen 24-Timer kom i maj 2009 ud med det første overskud nogen sinde siden lanceringen i sensommeren 2006.
Se også:
Gratisaviser i Portugal
Din vurdering:
Den tidligere landstræner for Portugal Luiz Felipe Scolari, som mange portugisiske fodboldfans stadig forguder, har fået job i den russike republik Usbekistan.
Scolari satte sig efter succesen i 2008 med Portugals landshold i Euro 2008 turneringen i ét af de varmeste træner-sæder i engelsk fodbold hos russisk-olie finansierede Chelsea.
Scolari’s brasilianske temperament faldt dog ikke i Chelsea-ejer Roman Abramovich smag, og da resultaterne også udeblev, blev Scolari smidt på porten efter kun 7 måneder i Chelsea – efter sigende 50-60 millioner kroner rigere.
Filipão til Usbekistan
Nu har den 60-årige brasiliansk fødte træner med kælenavnet ‘Filipão’, som i England blev til ‘Big Phil’, endnu en gang fået nyt job – denne gang for den Usbekiste storklub Bunjodkor Tasjkent.
Scolari er ikke uvant med at rejse. Jobbet i Central-asien er brasilianerens 21. trænerjob.
Usbekerne er ikke uvant med brasiliansk indflydelse. Tidligere har den legendariske Zico været træner for FC Bunyodkor, og det nuværende hold består blandt andet af 37-årige Rivaldo (kendt for blandt andet 34 mål for det brasilianske landshold) og det unge brasilianske talent Luizao plus yderligere to mindre kendte brasilianske spillere.
Tiago Targino forlader Randers FC
Den talentfulde 23-årige Tiago João Targino da Silva har været udlånt til Randers FC i et år, men klubben har ikke ønsket at bruge sin forkøbsret.
I de 17 kampe, Tiago Targino har spillet, har den 1,80 meter høje forward kun scoret et enkelt mål for Randers, men det generelle indtryk af portugiserens indsats har været godt.
Tiago João Targino da Silva vender tilbage til Vitória Sport Clube, som også kaldes Vitória de Guimarães 40 kilometer øst for Porto. Den danske agent Lars Skjøth fra First Artist formidlede oprindeligt aftalen med Randers.
Din vurdering:
Flere Indlæg
« Forrige side -
Næste side »