Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Erasmus studerende får hjælp af TAP + Billige fly-rejser til Madeira i oktober-november-december

Det portugisiske luftfartsselskab TAP har godt nyt for de mange Erasmus-studerende, som skal starte et nyt semester til sommer rundt omkring på universiteter i Europa.

Flyselskabet lægger 10 kilo ekstra tilladt bagage oven i de normale 20 kilo, man har ret til med billige billetter.

Bestilling af ‘Erasmus’ flybillet med fuld oppakning skal ske gennem TAP eller et rejsebureau, som samarbejder med TAP.

Som Erasmus-studerende skal man derefter blot huske sit studiekort, hvis man checker ind med sine 30 kilo i lufthavnen.

Billige rejser til Madeira fra Lissabon og Porto med TAP i efteråret 2009
I efteråret 2009 har TAP ekstra billige billetter til Madeira.

Man kan allerede nu sikre sig enkeltbilletter fra Lissabon til kun 36 euro svarende til 270 kroner og fra Porto fra 48 euro svarende til 360 kroner.

De billige rejser til Madeira skal finde sted mellem 7. oktober og 17. december.

Returbilletten fra Madeira-Funchal er mulig at booke ved TAP til næsten samme pris, så den samlede flyrejse til Maderia fra Lissabon løber op i omkring 74 euro svarende til omkring 550 kroner. Det er super-billigt med TAP, som ikke er et lavprisselskab.

Er man på udkig efter en billig fly-rejse til Madeira, er det måske værd at kombinere med en dag eller to i Lissabon.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer