July 2009 - Indlæg
Blandt de mere usædvanlige historier i portugisiske aviser før ferien for alvor starter i Portugal i august er historien om en springtur fra fængslet måske den mest sælsomme.
I 1993 undslap den tidligere hyrde Manuel Cruz på en udgang fra sin 10-årige fængselsdom for mord efter at have siddet bag tremmer i 2,5 år.
Ved at gemme sig i underjordiske huler i Nordportugal i et tyndt befolket område i Vieira do Minho lykkedes det manden at skjule sig for politiet i mere end 16 år.
Afsløret af familiens hjælp
Til sidst blev han afsløret efter at ordensmagten fik nys om at mandens familie i den nærliggende landsby Anisso havde forsynet ham med mad og medicin.
En stor del af den undvegne indsattes kost var i de sidste 16 år vilde bær, fortsætter historien.
Det forlyder ifølge det lokale politi at den langskæggede eneboer, da han blev fanget lignede Robinson Crusoe fra Daniel Defoe’s roman af samme navn.
Politiet havde tidligere forsøgt at finde fangen uden held
Ved tidligere lejligheder havde politiet uden held forsøgt på baggrund af tip fra lokalbefolkningen i sognet med godt 300 beboere at finde manden.
Da han endeligt blev fanget var Cruz bevæbnet med en pistol og havde desuden en vagthund. Han overgav sig dog uden kamp, men var tydeligt vred over sin tilfangetagelse.
Mange lokale opfattede Cruz som ufarlig mand, som var bange for at vende tilbage til fængslet.
Manuel Cruz har gjort landsbyen Anissó berømt, og den nu 54-årige mand er tilbage bag tremmer og kan påregne at tilbringe de restrende 7,5 år af sin straf i Braga.
Politiet er tilfredse med endelig at få sagen lukket, men vil helst ikke kommentere på pressens spørgsmål om alle de tidligere mislykkede forsøg på at fange Manuel Cruz.
Din vurdering:
Den billigste udlejningsbil i Algarve findes næsten altid i lufthavnen i Faro.
Portugal er specielt i højsæsonen billigere at leje bil i end Spanien. Det er dog vigtigt at man ikke er sent ude.
Book lejebil i Algarve i god tid
Man kan ved at booke minimum 4-6 uger før sommerferien spare mange penge på billeje.
En bil som normalt koster mellem 1100 og 1300 kroner for en uges billeje i Algarve i sommerperioden (VW Polo, Ford Fiesta eller lign) kan med booking kun en uge eller to i forvejen let løbe op i 1500-1800 kroner for en uges Algarve-billeje.
I august måned, som er den absolutte højsæson i Portugal er det (per ultimo juli 2009) allerede svært at finde mindre biler til udlejning i Algarve i starten af august måneden. For dem som skal afsted til Algarve i august 2009 kan vi derfor anbefale at sikre sig den planlagte udlejningsbil til ferien så snart som muligt.
Se også: Sammenlign priser og book lejebil i Algarve
Billigste billeje i Algarve
Man kan leje bil på Algarve i alle de større byer. Bemærk dog at prisen som oftest er 100-200 kroner højere per uge i forhold til billeje-priser i Algarve lufthavn i Faro.
Priseksempel billeje Algarve 15-22 august 2009:
En bil i Faro lufthavn koster fra 1456 kroner (billigste lejebil i Ford Fiesta klassen). I Albuferia, som er den populæreste turistby i Algarve, koster den samme størrelse udlejningsbil fra 1626 kroner for en uges billeje 15-22 august. Prisen for en bil i Carvoeiro er 1543 kroner for en uges billeje, i Praia da Rocha 1626 kroner og i Portimão 1543 kroner. Alle priseksempler er set på bilsøgemaskinen Cartrawler per 29 juli 2009.
Billeje i Spanien – yderst vigtigt at booke i god tide
I Spanien er billeje-situationen i sommeren 2009 særdeles usædvanlig idet der faktisk er mangel på biler omkring Alicante, Malaga og Barcelona. På eksempelvis den spanske ø Mallorca er der sjovt nok ingen problemer, med mindre man venter med at booke bil til allersidste øjeblik - så bliver udlejningsbilen ofte dyr.
Mange spanske udlejningsselskaber regnede med mindre efterspørgsel (på grund af krisen) i sommeren 2009 og reducerede allerede tidligt på året størrelsen af udelejningsfåden.
Det har bevirket at turister, som booker udlejningsbil i Spanien meget sent er blevet præcenteret for ‘take it or leave it’ priser på op til 4500 kroner per uge for leje af en mindre bil i Ford Fiesta klassen.
Nyt konkurrence-parameter inden for billeje ‘skjules’ for kunden
Man kan ofte opleve i Spanien og Italien at der i billeje-betingelser står: Fuel Policy: Collect full – Return empty.
Det er smarte biludlejningsselskabers måde at skrive at kunden altid præsenteres for en regning på en fuld tank benzin eller diesel uanset, hvor meget der er tilbage i tanken. Der er stor forskel på hvor meget en tank indeholder. En Ford Fiesta har som regel en 45 liters tank, mens en lille Citroen Berlingo kan rumme op til 65 liter.
Samtider overcharger visse udlejningsselskaber i forhold til benzin/diesel-listeprisen, nogen helt op til 30%. De fleste billeje kunder er vant til at fylde tanken op inden den afleveres, hvilket selvfølgelig også er til udlejningsselskabernes ubestridte fordel, når billeje-kunden glemmer at nærlæse betingelserne.
Resultatet er at de lejebiler som på papiret ved første øjekast ser ud til at være billigst kan ende med at være dyrere at leje end konkurrenternes udlejningsbiler i Spanien og Italien. Desværre føler mange selskaber at de er nødt til at følge trop med denne ‘uvane’, når først et enkelt selskab er gået igang med at underbyde markedet ved hjælp af finurlig fuel policy.
Den beklagelige måde at udbyde billige billeje-tilbud på er desværre ved at brede sig til Portugal, hvor vi foreløbig har observeret at selskabet Auto Jardim anvender metoden. Alt står naturligvis i selskabets betingelser – og kan også ses under ‘prisdetaljer’ på vores bilsøgemaskine på Portugalnyt.
Din vurdering:
São Tomé og Príncipe er to små øer tæt på ækvator i havet ud for Gabon i Vestafrika.
De tidligere portugisiske kolonier (ubeboede indtil Portugal overtog dem omkring år 1470) har været selvstændige siden revolutionen i Portugal i 1975.
Befolkningen på São Tomé og Príncipe levede i mange år primært af kakao-produktion, men tørke og overgangen fra kolonistyre til lokalt styre var med til at reducere værdien af landets hovedindtægtskilde mærkbart.
Sao Tome og Principe er i dag et af verdens meget fattige lande.
Den gennemsnitlige indtægt (reguleret for købekraftspariteter) for befolkningen på São Tomé og Príncipe er kun omkring halvdelen af den gennemsnitlige indtægt for befolkningen i den tidligere portugisiske koloni Kap Verde eller omkring en tyvende-del af en dansk gennemsnitsindtægt.
Se også: Turistinformation om São Tomé og Príncipe .
Aftale med Portugal
De to små øer i Guinea golfen med i alt omkring 160.000 menensker har bevaret den gode kontakt til Portugal.
Den nye aftale går ud på at landets valuta Dobra'en bliver låst fast til euro’en for at stabilisere øernes økonomi. I den forbindelse stiller Portugal en såkaldt credit-line til rådighed på 25 miillioner euro. EU har anbefalet en sådan ordning, som også blev indgået med Kap Verde i 1998 med overvejende positive resultater.
Der er et stort uudnyttet potentiale for turisme på São Tome og Principe, og man håber at de mere beregnelige økonomiske vilkår (med en fast valuta) vil kunne lokke investorer til det lille øsamfund.
Se også: Liste over Portugals tidligere kolonier.
Herunder video om de maleriske øer Sao Tome og Principe:
Din vurdering:
Grupo SATA er et mindre luftfartsselskab hjemmehørende på Azorerne.
Fra december 2009 starter SATA flyvninger hver lørdag direkte fra København til Madeira.
SATA er aktive på ruter mellem Azorernes lufthavne og har desuden et veludviklet net af ruter mellem Azorerne og Portugal.
Se også: Cimber-Sterling tilbyder billige fly-rejser fra København til Madeira.
SATA udvider rutenet
Fra det portugisiske fastland flyver SATA blandt andet til Toronto, Montreal og Boston i Nordamerika.
Desuden har SATA ruter fra flere Europæiske hovedstader til Azorerne (Ponte Delgada) og Funchal på Madeira.
Se mere på SATA hjemmesiden.
Din vurdering:
Mens mange virksomheder i Portugal og resten af Europa skærer ned, er der positivt nyt fra byen Évora i Portugals varmeste område Alentejo.
Flyproducenten Embrear er som planlagt i juli 2009 gået igang med at bygge to fabrikker til flydele.
Udover fabrikken til vinger og fabrikken til kompositmaterialer (herunder haleror) vil Embrear anvende Évora som service-point for executeive jets dvs. jetfly, som typisk lejes ud af flyselskaber til VIP transporter eller ejes af store virksomheder med økonomisk råderum og ‘plads på balancen’.
Den første Embrear fabrik forventes klar til drift i første halvår af 2012, men allerede i 2010 vil en skole for medarbejdere stå klar til at uddanne de i alt 570 medarbejdere, som Embrear forventer at ansætte i Évora.
Se også: Embrear i Europa.
Embrear i Brasilien
Empresa Brasileira de Aeronáutica S.A., som i daglig tale kaldes Embrear, var ifølge Forbes Magazine i 2008 Brasiliens 18. største virksomhed (og i øvrigt nummer 1353 i verden).
Til sammenligning var Vestas nummer 770 og Jyske Bank nummer 1604.
Executive Jets i Portugal
Den ekstra gevindst i form af et Embrear Service point i Portugal for executive jets er blot den seneste virksomhed blandt flere i Portugal med executive jets som forretningsområde.
De to største operatører er NetJets Inc. og Jet Republic.
NetJets i Portugal
NetJets (tidligere Executive Jet Aviation) blev i 1998 købt af den legendariske amerikanske storinvestor og finansguru Warren Buffett via sit næsten lige så kendte selskab Berkshire Hathaway.
Hovedkvarter for Netjets i Europa ligger i Lissabon.
NetJets i Portugal har piloter fra både Skandinavien, Tyskland og Holland og benytter Golfstream, Falcon, Hawker og Citation fly i Europa.
Jet Republic i Portugal
Ny på markedet for transport af VIP’s og tunge erhvervsledere er selskabet Jet Republic, hvor man i lighed med NetJets kan købe adgang til transport på første klasse i eget jetfly på time-share basis.
Jet Republic har hovedkvarter i Oeiras vest for Lissabon. Virksomheden har store ambitioner, hvilket blandt andet kan ses på antallet af direktører (per ultimo juli 2009 ifølge Jet Republics egen hjemmeside 27 stk.).
Virksomheden Jet Republic har fornyligt kørt hvervekampagne til tele-sales kontoret i Oeiras og har efter sigende bestilt et meget stort antal (110 er nævnt) Learjet 60XR fly. I den første bekræftede ordre nøjes man dog med 25 Learjets.
Den ambitiøse 37-årige iværksætter (og tidligere RAF Hercules-transporter pilot og NetJets medarbejder) i spidsen for Jet Republic (CEO) hedder Jonathan Breeze.
Pengene bag Jet Republic er rejst fra unavngivne investorer via den Vienna baserede bank Euram. Den tidligere Mckinsey partner (ansvarlig for Mckinsey Prag kontoret- tidligere CEO) og nuværende Euram CEO Viktor Popovic er bestyrelsesformand for Jet Republic og omdrejningspunktet for finansieringen.
Der har været rygter i den særdeles overraskede privat-jet sektor om at pengene bag Jet Republic skulle stamme fra russiske velhavere. Det er ikke blevet kategorisk afvist af Victor Popovic, som dog har oplyst at der ingen ‘oligarker med høj offentlig profil’ er blandt investorerne. Den hovedrige Viktor Popovic har beskrevet sin Euram bank som ‘We are a wealth adviser, an investment bank and a little bit of a club’ på Wealth-Bullitin.com.
Den eneste offentliggjorte investor udover de i virksomheden involverede privatpersoner er så vidt vides Grupo Salinas fra Mexico, som ejes af Mexicos tredje rigeste mand Ricardo Salinas Pliego. Se mere i The Telegraph artikel. Jet Republic er registreret som virksomhed på Malta.
Se mere om Jet Republics ambitiøse forretningsplan på EuropeanCEO.
Din vurdering:
Alle kan indtil 9. august 2009 stemme på, hvilke navne der skal inviteres til Rock In Rio 2010 rockfestival i Lissabon.
Rick In Rio afholdes hvert andet år (siden 2004), og trak i 2008 omkring 350 tusind tilskuere.
Afstemningen er vejledende og en gentagelse af afstemningen før den allerførste Rock In Rio koncerter i Rio de Janeiro, Brasilien.
Blandt de afgivne stemmer trækkes der lod om 60 indgangsbilletter for to. Lodtrækningen afholdes d. 11. august og vinderne offentliggøres 13. august.
Datoen for Rock In Rio 2010 er 21-29 maj. Har man lyst til at stemme kan det ske på Rock-In-Rio hjemmesiden.
I 2008 blev Rock In Rio udviddet til også at omfatte en selvstændig koncert i Madrid.
Oprindeligt er Rock in Rio en brasileansk opfindelse. De tre første koncerter blev afholdt i Rio de Janeiro i 1985, 1991 og 2001.
Se også navne på Rock In Rio 2008 i Lissabon.
Fyrværkeri-tradition
I de år, hvor der ikke er Rock In Rio i Lissabon markeres næste års rockfestival det med fyrværkeri i særklasse, når 25. april broen over Tejo-floden oplyses af kaskader af ild, som vælter ned i vandet.
Herunder video med Rock In Rio fyrværkeri d. 30. maj 2009:
Din vurdering:
Togrejsende mellem Lissabon og Cascais kunne medio juli 2009 se et usædvanligt stort skib ved Tejo-flodens udløb.
På afstand var det svært at se, men skibet havde fly og helikoptere på dækket og kunne identificeres som den spanske flådes flagskib SPS Principe de Asturias.
Hangarskibet SPS Principe de Asturias
Det spanske skib er i lighed med de engelske hangarskibe af den såkalde STOVL type (Short Take Off and Vertical Landing), hvor der anvendes Harrier-II ‘jump-jet’ fly, som kan starte og lande vertikalt.
Man bruger dog en rampe til starten, da flyene er for tunge med fuld tank og bevæbning til at starte lodret. Systemet gør at man kan ‘nøjes’ med et lille hangar-skib som SPS Principe de Asturias, som kun måler 196 meter.
Spanien får nyt hangerskib i 2011
Den spanske flåde råder ligesom den russiske, franske, brasilianske og indiske flåde over et enkelt hangarskib. Thailand har også et enkelt, men har ikke penge til at sejle med det.
Italien og England har 2 hangarskibe. USA har 11 aktive hangarskibe.
I 2011 vil endnu et spansk hangarskib Juan Carlos I blive tilføjet til den spanske flåde ligeledes med jump-jet Harrier-II fly.
Se også SBS Principe de Asturias på den spanske flådes hjemmeside.
Herunder video med den usædvanlige gæst i Lissabon (dog ikke optaget i Lissabon):
Din vurdering:
EU’s centrale statistik Eurostat har offentliggjort tal for ungdomsarbejdsløshed i Europa for første kvartal 2009 (Q1 2009).
Tallene viser at unge mellem 15 og 24 år er langt hårdere ramt af den økonomiske krise end resten af den erhvervsaktive befolkning i EU.
Spaniens unge har svært ved at finde job
I Spanien er situationen meget svær idet en tredjedel af alle 15-24 årige unge er arbejdsløse.
De 33,6% arbejdsløse unge i Spanien svarer til 789.000 personer og udgører hele 16% af alle unge (15-24 år) arbejdsløse i de 27 EU lande.
Se også: De veluddannede spanske unge med lavtlønsjob .
Portugals unge kvinder mest udsatte for arbejdsløshed
I langt de fleste EU lande er unge mænd mellem 15 og 24 år mere udsat for arbejdsløshed end unge kvinder.
I Portugal (og Italien og Grækenland) er det lige modsat. 21,4% af de unge portugisiske kvinder mellem 15 og 24 år er arbejdsløse mod kun 18% unge mænd. Det giver en samlet arbejdsløshed på 19,8% for de unge i Portugal, hvilket skal ses i forhold til Portugals arbejdsløshed på landsplan for alle aldersgrupper på 8,9% (Q1 2009).
Stigende dansk arbejdsløshed for unge
Danmark er i den aktuelle økonomiske krise foreløbig sluppet særdeles billigt med hensyn til arbejdsløshed i forhold til andre EU lande.
Samlet set er arbejdsløsheden blandt de 15-24 årige kun på 8,9%, men dog på 10,1% for de unge mænd, som ofte ikke er uddannet så godt som de unge kvinder i Danmark.
Stigningen i ungdomsarbejdsløshed fra Q1 2008 til Q1 2009 er imidlertid på hele 1,7 procent-point (fra 7,2% til 8,9%), hvilket er meget på kort tid. Den samlede danske arbejdsløshed opgøres af Eurostat til kun 4,7%, hvilket giver Danmark næstlaveste arbejdsløshed både generelt og for unge næst efter Holland.
Tyskland bedst til at modvirke arbejdsløshed blandt unge
De unge tyskere mellem 15 og 24 år kan glæde sig over at der er stor solidaritet med deres aldersgruppe i Tyskland.
Med en samlet tysk arbejdsløshed på 7,4% er ungdomsarbejdsløsheden meget lav i Tyskland med kun 10,5%.
Unge har det sværest som gruppe i Sverige og Spanien
I Sverige er forskellen mellem den samlede arbejdsløshed på 7,7% og ungdomsarbejdsløsheden på 24,2% den største i Europa. Intet under at mange unge svenskere vælge at tage til Københavns-området for at arbejde.
I Spanien er den generelle arbejdsløshed (sæsonkorrigerede tal for Q1 2009) oppe på 16,5%, hvilket er halvt så meget som arbejdsløsheden blandt 15-24 årige spanske unge.
Arbejdsløse unge (15-24 år) i Europa
- Holland arbejdsløse unge 6%
- Danmark arbejdsløse unge 8,9%
- Østrig arbejdsløse unge 9%
- Tyskland arbejdsløse unge 10,5%
- Cypern arbejdsløse unge 11,1%
- Slovenien arbejdsløse unge 12%
- Tjekkiet arbejdsløse unge 12,2%
- Malta arbejdsløse unge 13,4%
- Bulgarien arbejdsløse unge 18,2%
- England (Storbritanien) arbejdsløse unge 17.9%
- Polen arbejdsløse unge 18,2%
- EU GENNEMSNIT arbejdsløse unge 18,3%
- Finland arbejdsløse unge 18,8%
- Luxembourg arbejdsløse unge 19,1%
- Rumænien arbejdsløse unge 19,6%
- Portugal arbejdsløse unge 19,6%
- Belgien arbejdsløse unge 21,3%
- Irland arbejdsløse unge 21,5% (og 26,5% mænd)
- Slovakiet arbejdsløse unge 22%
- Frankrig arbejdsløse unge 22,3%
- Litauen arbejdsløse unge 23,6% (og 28,8% mænd)
- Ungarn arbejdsløse unge 24%
- Estland arbejdsløse unge 24,1%
- Sverige arbejdsløse unge 24,2%
- Grækenland arbejdsløse unge 24,2% (og 31,8% kvinder)
- Italien arbejdsløse unge 24,9% (og 29% kvinder)
- Letland arbejdsløse unge 28,2% (og 31,8% mænd)
- Spanien arbejdsløse unge 33,7%
Kilde: Eurostat – mere information kan ses i Eurostat pressemeddelelse fra 23. juli 2009 (åbner som pdf)
Din vurdering:
De svenske tidligere tennis-stjerner Stefan Edberg og Mats Wilander er blandt deltagerne i Vale do Lobo Grand Champions Caixa Geral de Depósitos 2009 turneringen.
Turneringen spilles under mottoet The rivalry of the 80s – og tennis-enthusiaster vil d. 14.-16. august igen kunne følge legenderne fra de store 1980’er Grand Slam turneringer live, denne gang dog med lidt ekstra år på bagen.
Vale do Lobo golf og tennis-resort
Den populære og sædvanligvis ganske underholdende tennis-turnering afholdes i det eksklusive ferie-resort Vale do Lobo i nærheden af byen Faro på Algarvekysten.
Det er 9. gang at Vale de Lobo opvisnings-turneringen afholdes.
I år er følgende tidligere tennis-stjerner inviteret:
- Stefan Edberg, Sverige - tidligere nummer 1 på verdensranglisten, 43 år
- Mats Wilander, Sverige – tidligere nummer 1 på verdensranglisten, 44 år
- Marc-Kevin Goellner, Tyskland, 38 år
- Henri Leconte, Frankrig, 46 år
- Fernando Meligeni, Brasilien, 38 år
- Nuno Marques, Portugal, 39 år
- Greg Rusidski, England, 35 år
- Marcelo Rios, Chile – tidligere nummer 1 på verdensranglisten, 33 år
Herunder video fra Vale do Lobo, hvor der er mulighed for at holde kombineret golf- og tennis-ferie i flotte omgivelser:
Din vurdering:
Netop nu afholder FDM Rejser
rejseudsalg og er man hurtig kan man f.eks. købe en flybillet til Algarve for blot 1.020 kr hos FDM Rejser. Der er tale om en returbillet til Algarve med Transavia inkl. skatter og afgifter. Flyet til Algarve er direkte fra København og rejsetiden er således blot 4 timer, før man kan nyde Algarvekystens flotte strande og seværdigheder.
I år er der færre turister på Algarvekysten, idet mange englændere ikke har råd til at rejse sydpå grundet den lave pund-kurs, som giver britterne mindre råderum ved rejser i Europa.
Derfor har mange hoteller på Algarvekysten tilbud på hotel-overnatninger denne sommer.
Vi anbefaler at sammenligne priser via hotel-søgemaskinen Booking.com, som tilmed giver prisgaranti ved bestilling af hotel i Algarve.
Er man en større gruppe der rejser sammen til Algarve, kan man også med fordel booke et
feriehus på Algarvekysten.
Der er masser af muligheder for at opleve seværdigheder og sommer-events i Algarve:
Din vurdering:
Flere Indlæg
Næste side »