Portugal møder Danmark for anden gang i VM kvalifikationsturneringen den 5. september 2009.
Kampen skal spilles i Parken i København, og Portugal var på forhånd tildelt 3800 af de i alt 38.000 billetter.
Billetter til Danmark-Portugal kampen har i et stykke tid været udsolgt i Danmark, men nu er der kommet 1200 billetter fra Portugal tilbage til Danmark, som sælges på BILLETnet fra den 10. juli kl. 10.00.
Billigere landskampe i Portugal
I Portugal koster en billet til kampen i Danmark 50 euro mod de normale 20 euro for en landskamp i Portugal. Desuden tager fodboldforbundet i Portugal 10 euro for at sende en billet med posten inden for landets grænser.
Venskabskampe mod Chile og Liechtenstein
Allerede den 12. august spiller Danmark venskabskamp på Brøndby Stadion mod Chile.
Samme dag spiller Portugal mod lilleputlandet Liechtenstein på grænsen mellem Schweiz og Østrig.
Billetter til Danmark-Chile kampen kan også købes på BILLETnet.
Se også: Stilling i VM kvalifikationsturnering Gruppe 1.