Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Shopping i Lissabon - Primark lavpris-kæden inden for modetøj er kommet til Portugal

Én af de få forretninger på de engelske high streets, som ikke har problemer, er modetøjs-forretningen Primark, som satser benhårdt på at have de nyeste designs hurtigst på hylderne til de laveste priser.

I England er Primark faldet i de yngre kvinders smag – så meget at der nogen steder har været optræk til tumulter, når nye forretninger er åbnet og forventningsfulde shoppere har villet ind og sikre sig tøj til lav pris.  

Der er hård kamp om shopping kunderne, men tøj-eventyret for Primark fortsætter tilsyneladende. Via ekspansion i udlandet herunder Tyskland og Portugal siger Primark at salget i de første 40 uger af kriseåret 2009 (indtil 20. juni) er steget med 20%.

Primark i Portugal
De førende internationale lavpris-kæder i Portugal er spanske Zara og svenske Hennes & Mauritz, som begge kan forvente skarp konkurrence fra Primark.

Foreløbig er der dog kun én portugisisk Primark butik i det nyåbnede Dolce Vita Tejo shopping-center i Lissabon.

Denne ene butik er til gengæld på over 3500 kvadratmeter og tilbyder billigt modetøj til begge køn og i øvrigt også til børn.

Der er eksempelvis T-shirts i Primark fra 3 euro stykket. I konkurrenten Zara starter priserne for de billigste T-shirts normalt ved 5,95 euro.

Konceptet hos Primark er at tøjet skal være nyeste mode til laveste pris, men til gengæld behøver det ikke at holde længe. Primark siger dog som forventet at der ikke er gået på kompromis med kvaliteten.

Specielt unge kvinder har i England taget idé’en til sig om at købe tøj tit og følge moden uden at skulle betale en formue for det.

Der er få ting i Primark, som koster over 20 euro, og via en meget stram styring af, hvad der ligger på hylderne opnår Primark en omsætningshastighed på sine varer, som hele branchen misunder.

Se flere artikler om: Shopping i Portugal.

Tøj fra Primark videresælges
Primark forretningen i Dolce Vita Tejo centeret har ikke begrænsninger på, hvor meget en enkelt kunde må købe.

Det har givet det usædvanlige resultat for en modetøjsbutik at nogen kunder forlader forretningen med sækkevis af tøj – for at sælge det videre på markeder og i andre forretninger til en højere pris.

Meget af tøjet, som sælges i Primark, produces i Indien og Bangladesh.

Dolce Vita Tejo
Det nye Dolce Vita Tejo center, hvor Primark ligger, er åbnet i sommeren 2009 og er med op mod 300 forretninger Portugals største af slagsen.

Har man tiden til det vil man let kunne bruge en hel eftermiddag i Dolce Vita Tejo, som blandt andet indeholder modetøjs-forretningerne:  Bershka, Américo Tavar, Blanco, Bruxelas, Bubel, BW Kids, Cadena, Calzedonia, Caracol, Carven Paris, Cheyenne, Clip Store, Cortefiel, Darling Brasil, Decenio, Desigual, Dim, Etam Lingerie, Gardenia, Giovanni Galli, Girandola, H&M, Intimissimi, Jack & Jones, Just For Her, Lanidor, Levi’s, Lion of Porches, Mango, Massimo Dutti, Miss Sixty, Modalfa, Mr. Blue, Nanning, New Yorker, Ovs Industry, Pepe Jeans, Petit Patapon, Pull & Bear, Punto Roma, Quebramar, Rafthi Fashion, Sacoor Brothers, Salsa, Sfera, Sisley, Springfield, Stradivarius, Tally Weijl, Terra á Vista, Tezenis, Tiffosi Denim, Tintoretto, Triumph, United Colours of Benetton, Voque Effect, Woman’s Secret, Zara, Zippy.

Se mere på Dolce Vita Tejo hjemmesiden (også på engelsk), som også indeholder vejledning i, hvordan man finder de nye store shopping center i Lissabons Amadora-bydel.

Herunder PR-video for Dolce Vita Tejo centeret:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer