Den amerikanske præsident fik den 11. juli 2009 fremvist Cape Coast Castle under et statsbesøg i den vestafrikanske stat Ghana.
Historien om Cape Coast Castle
Cape Coast Castle blev oprindeligt bygget af svenskerne i 1652-53 som en handelstation for tømmer ved navn Carolusborg på resterne af en hollandsk fort opført omkring år 1637.
Få år efter omkring 1658 lykkedes det imidlertid for den tidligere svensker-tro lokale krigsherre og forretningsmand Carlof (oprindeligt fra Rostok) at erobre fortet til Danmark under kong Frederik III. Der har sikkert været solide kontante fordele forbundet med Carlof’s pludselige skift i loyalitet.
Det tidligere Carolusborg (opkaldt efter Karl X af Sverige) blev derved en del af Gyldkysten – dvs. den berømte handelstation under den danske krone. Gudlkysten, som oprindeligt var baseret på handel med guld, elfenben og tømmer, udviklede sig snart til en stor slave-handelsstation.
Carolusborg blev af danskerne omdøbt til Carlsborg. Carlsborg forblev dog ikke længe under dansk herredømme. Omkring år 1664 blev fortet overtaget af briterne efter at hollænderne efter sigende franarrede danskerne fortet.
Trekantshandelen – et sort kapitel i dansk historie
Det var svært for den danske krone at kontrollere, hvad der skete i den lille koloni i Afrika, men det vigtigste var nu også den såkaldte trekants-handel.
Trekantshandelen gik ud på at danske skibe transporterede slaver fra Afrika til Caribien og derfra medtog sukker (og andre varer som slaverne producerede) tilbage til Danmark. Fra Danmark til Afrika medbragte man blandt andet våben, krudt og kugler som bytte-varer mod slaver til lokale stamme-høvdinge i Vestafrika.
Handelen med slaver var overordentlig profitabel og på trods af nutidens romantiske film om guvernør Peter von Scholten i Vestindien, var Danmark og specielt den magthavende elite omkring kongen i København ikke blandt de første til at forbyde slaveri.
Datidens officielle Danmark var dengang for godt 200 år siden faktisk overhovedet ikke til sinds at forbyde slaveri (Peter von Scholten blev straffet da han kom hjem), men man kunne se hvilken vej vindene bar og valgte at gøre som England.
Idé’en var at istedet for at importere flere slaver fra Afrika til Vestindien (og for at undgå alt bøvlet med at sejle dem over Atlanten) skulle slaverne istedet reproducere sig selv, og alle slaveejere i Vestindien blev opfordret fra centralt dansk hold om at ‘købe til lager’ inden Danmark i skyggen af storebror England valgte at forbyde handel med slaver med virkning fra år 1803.
Danmark ophævede først slaveriet i år 1848, og reel set var der ingen som kontrollerede, hvad der foregik på de danske vestindiske øer Skt. Thomas, Skt. Croix og Skt. Jan derefter. I 1917 blev øerne solgt til USA for 25 millioner dollars.
Præsident Obama sammenlignede sin oplevelse i Cape Coast Castle med et besøg i koncentrationslejren Buchenwald i Tyskland i juni 2009. Se mere i artikel i Jyllandsposten.
Herunder en sober forklaring om tilstandene i Cape Coast/på Guldkysten under portugisisk, hollandsk, engelsk, svensk og dansk herredømme:
Portugiserne først i Ghana
Det tilstødende Elmina Castle i Ghana ligger tæt på det tidligere danske Carlsborg. Elmina er dog ældre og blev oprindeligt rejst af Portugal som São Jorge da Mina i år 1482.
På det tidspunkt fungerede Elmina fortet som en handelsstation. Det er én af de allerførste europæiske bygninger syd for Sahara.
Hele området med Elmina Castle og Cape Coast Castle er nu en del af et World Heritage (verdensarv) i Ghana.
Obama-tale i tidligere portugisisk-dansk bygning
Præsident Obama havde hele sin familie med under sit juli 2009 besøg i Ghana - blandt andet for at døtrene Malia og Sasha kan se kontinentet, som de nedstammer fra.
Den ghanesiske regeringsbygning hedder Osu Castle, og netop her holdt den amerikanske præsident sin tale til parlamentet i Ghana.
Osu Castle er også kendt som den tidligere danske slave-station Fort Christiansborg. Den blev oprindeligt bygget af portugiserne omkring år 1550 som en handelsstation.
Man regner med at omkring 100.000 slaver fra Ghana og det øvrige Vestafrika blev bragt til Caribien (Dansk Vestindien) af danske skibe. Det samlede antal tilfangetagne afrikanere med relation til danske slave-stationer ligger formodentlig i størrelsesordenen 200-250.000, da mange døde under indfangning og under transport. Dermed rangerer Danmark som datidens 7. største slave-nation i verden.
Mange danskere går i øvrigt uden at vide det rundt med afrikansk bold i årene efter en fjern slægtning i Vestindien.
Kilder:
Professor i historie Uffe Østergård
Institut for Menneskerettigheder om slaveri
Afskaffelsen af slavehandel af Henriette Fosselius
Alex Frank Larsen: Danskernes sorte slægtninge