Den billigste udlejningsbil i Algarve findes næsten altid i lufthavnen i Faro.
Portugal er specielt i højsæsonen billigere at leje bil i end Spanien. Det er dog vigtigt at man ikke er sent ude.
Book lejebil i Algarve i god tid
Man kan ved at booke minimum 4-6 uger før sommerferien spare mange penge på billeje.
En bil som normalt koster mellem 1100 og 1300 kroner for en uges billeje i Algarve i sommerperioden (VW Polo, Ford Fiesta eller lign) kan med booking kun en uge eller to i forvejen let løbe op i 1500-1800 kroner for en uges Algarve-billeje.
I august måned, som er den absolutte højsæson i Portugal er det (per ultimo juli 2009) allerede svært at finde mindre biler til udlejning i Algarve i starten af august måneden. For dem som skal afsted til Algarve i august 2009 kan vi derfor anbefale at sikre sig den planlagte udlejningsbil til ferien så snart som muligt.
Se også: Sammenlign priser og book lejebil i Algarve
Billigste billeje i Algarve
Man kan leje bil på Algarve i alle de større byer. Bemærk dog at prisen som oftest er 100-200 kroner højere per uge i forhold til billeje-priser i Algarve lufthavn i Faro.
Priseksempel billeje Algarve 15-22 august 2009:
En bil i Faro lufthavn koster fra 1456 kroner (billigste lejebil i Ford Fiesta klassen). I Albuferia, som er den populæreste turistby i Algarve, koster den samme størrelse udlejningsbil fra 1626 kroner for en uges billeje 15-22 august. Prisen for en bil i Carvoeiro er 1543 kroner for en uges billeje, i Praia da Rocha 1626 kroner og i Portimão 1543 kroner. Alle priseksempler er set på bilsøgemaskinen Cartrawler per 29 juli 2009.
Billeje i Spanien – yderst vigtigt at booke i god tide
I Spanien er billeje-situationen i sommeren 2009 særdeles usædvanlig idet der faktisk er mangel på biler omkring Alicante, Malaga og Barcelona. På eksempelvis den spanske ø Mallorca er der sjovt nok ingen problemer, med mindre man venter med at booke bil til allersidste øjeblik - så bliver udlejningsbilen ofte dyr.
Mange spanske udlejningsselskaber regnede med mindre efterspørgsel (på grund af krisen) i sommeren 2009 og reducerede allerede tidligt på året størrelsen af udelejningsfåden.
Det har bevirket at turister, som booker udlejningsbil i Spanien meget sent er blevet præcenteret for ‘take it or leave it’ priser på op til 4500 kroner per uge for leje af en mindre bil i Ford Fiesta klassen.
Nyt konkurrence-parameter inden for billeje ‘skjules’ for kunden
Man kan ofte opleve i Spanien og Italien at der i billeje-betingelser står: Fuel Policy: Collect full – Return empty.
Det er smarte biludlejningsselskabers måde at skrive at kunden altid præsenteres for en regning på en fuld tank benzin eller diesel uanset, hvor meget der er tilbage i tanken. Der er stor forskel på hvor meget en tank indeholder. En Ford Fiesta har som regel en 45 liters tank, mens en lille Citroen Berlingo kan rumme op til 65 liter.
Samtider overcharger visse udlejningsselskaber i forhold til benzin/diesel-listeprisen, nogen helt op til 30%. De fleste billeje kunder er vant til at fylde tanken op inden den afleveres, hvilket selvfølgelig også er til udlejningsselskabernes ubestridte fordel, når billeje-kunden glemmer at nærlæse betingelserne.
Resultatet er at de lejebiler som på papiret ved første øjekast ser ud til at være billigst kan ende med at være dyrere at leje end konkurrenternes udlejningsbiler i Spanien og Italien. Desværre føler mange selskaber at de er nødt til at følge trop med denne ‘uvane’, når først et enkelt selskab er gået igang med at underbyde markedet ved hjælp af finurlig fuel policy.
Den beklagelige måde at udbyde billige billeje-tilbud på er desværre ved at brede sig til Portugal, hvor vi foreløbig har observeret at selskabet Auto Jardim anvender metoden. Alt står naturligvis i selskabets betingelser – og kan også ses under ‘prisdetaljer’ på vores bilsøgemaskine på Portugalnyt.