Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Hollywood goes to Portugal

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men filmselskabet Picture Portugal har store forventninger til fremtidige Hollywood filmoptagelser på lokationer i Portugal.

Der skal ifølge Picture Portugal med stor sandsynlighed optages helt op til 11 produktioner i Portugal i løbet af de næste år.

Uden at komme med konkrete bud på lokation og tidspunkt nævnes blandt andet den næste 007 James Bond film med optagelse i år 2011, som en potentiel film, hvor portugisiske lokationer kan indgå.

Picture Portugal
Den internationalt set måske bedst kendte portugisiske skuespiller Joaquim D’Almeida er frontfigur i Picture Portugal.

Blandt de kendteste film, hvor D’Almeida medvirker, er Good Morning Babylon og The Honeary Consul med Michael Caine og Richard Gere i hovedrollerne.

Udover hovedroller i adskillige portugisiske film har Joaquim D’Almeida også medvirket i et par episoder af den populære krimi-serie CSI Miami, i et par episoder af The West Wing serien og sågar også i et par episoder midt i 1980’erne i Miami Vice.

Se mere om Picture Portugal på selskabets foreløbige hjemmeside.

Piture Portugal i Cannes
I forbindelse med Cannes film-festivallen i 2009 havde Picture Portugal besøg af Ms Lynn Fero, som er Vice-President i det amerikanske TV-selskab CBS i New York. Datterselskabet CBS Films har hovedkvarter i Los Angeles.

Lynn Fero roste Portugal og og fremhævede blandt andet at man i Portugal kan finde lokationer, som ligner omgivelserne i 40 forskellige stater i USA. Alt er billigere i Portugal, det er ofte nemmere at få tilladelse til at filme i Portugal. Desuden er transport-tiden fra New York til Algarve eller Lissabon mindre end fra New York til Los Angeles.

Herunder klip fra Cannes filmfestivallen med Joaquim D’Almeida og Lynn Fero.


Store film-produktionsplaner i Portimão
Ifølge Joaquim D’Almeida har amerikanske (Hollywood) selskaber allerede givet tilsagn om optagelser i Portugal svarende til en omsætning for portugisiske selskaber i størrelsesordenen 1,5 milliarder euro.

Portimão er i dén forbindelse Portugals filmby nummer et, og en stor del af de mange optagelser vil finde sted i Algarve.

En yderligere fordel er megen kort transport-tid for filmselskaberne til eksempelvis ørkenlokationer eller middelalder-slotte. Eneste minus ifølge den turistansvarlige i Portimão, er at man ikke har kapacitet på de 5-stjernede hoteller i Portimão til et massivt rykind af ‘forkælede’ amerikanske stjerner.

Én af de kendteste film, som i stor udstrækning er optaget i Portugal (Alentejo) er Åndernes Hus instrueret af danske Bille August.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer