Den nye spiller på markedet for private jet services med hovedkontor i Lissabon har ifølge Bloomberg.com suspenderet alle flyvninger.
Jet Republic startede flyvninger i 2008 og blev berømt for at afgive ordre på i alt 110 Learjet XR60 jetfly i den eksklusive klasse til VIP flyvninger over hele verden.
Jet Republic var igang med at ansætte op mod 1000 nye medarbejdere primært i Lissabon til salgs- og marketings- og administrations funktioner i hovedkvarteret i Porto Salvo i Oeiras få kilometer vest for Lissabon.
Desuden planlagde selskabet at ansætte omkring 500 piloter.
Se mere om Jet Republic.
Finansieringsproblemer hos Jet Republic’s kunder
Årsagen til problemerne hos Jet Republic er manglende finansiering af kundernes brug af selskaber som Jet Republic, forlyder det på Flightglobal.com.
Markedet for business jets var ifølge Jet Republic 22% mindre i første kvartal 2009 målt på flyvninger (egne flyvninger) i forhold til forrige kvartal.
Jet Republic’s bestyrelsesformand Victor Popovic er mest kendt for at eje sin egen bank i Østrig (Euram) med gode forbindelser til russiske velhavere, men ifølge Jet Republic CEO Jonathan Breeze er det kundernes problemer med at finansiere time-share-jets, som er problemet.
Hvis Jet Republic har ret deri, er situationen sandsynligvis heller ikke let for den anden store operatør af private jets i Lissabon: NetJets.
Den anden forklaring: Jet Republic løb tør for penge
I en email til selskabets ansatte skrev Jonathan Breeze ifølge Fractionallife.com (som er en portal om time share) følgende: "It is with great regret that I announce that Jet Republic appears to be technically insolvent." - Teknisk insolvent er et andet ord for at gælden overstiger værdien af et selskabs aktiver.
Emailen fra Jonathan Breeze fortsætter med følgende:
"The business expected to receive funds today that have not arrived, nor do we expect them to arrive in the immediate future. We needed these funds in order to continue as an operation. As such, we must stop trading immediately. We will place no more orders with suppliers; we will accept no more revenue from customers; we will solicit no more business from potential customers."
Bombardier aflyser flyordrer fra Jet Republic
Efter at Jet Republic den 20. august meddelte at selskabets flyvninger indstilles, aflyste Bombardier de første 25 bekræftede ordrer på fly, og de resterende 85 slettes ligeledes.
Det fik den canadiske flyproducent Bombardiers aktiekurs til at falde 16% på meddelelsen om at den hidtil største ordre nogensinde på Learjet XR60 flyet var gået i vasken.
Bombardier valgte desuden allerede den 11. august at slette en ordre fra det italienske selskab MyAir efter usikkerhed om selskabet.