Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Ny VW Polo 2009 - priser i Portugal, Danmark og Tyskland - se VW Polo test video

Det forlød i foråret 2008 at den nye VW Polo 2009 skulle bygges i Portugal.

Sådan blev det ikke, da markedet for personbiler strammede til, og VW pludselig stod med ledig kapacitet på flere af koncernens europæiske fabrikker.

Den nye VW Polo 2009 bygges istedet i den spanske by Pamplona (på fabrikken Volkswagen Navarra).

Polo V (også kaldet Polo 5 eller VW Polo type 6R) skal desuden produceres i Indien (Chakan), i Sydafrika og i Kina til lokale markeder.

VW Polo 2009 priser
I Portugal forventes den nye VW Polo at blive én af de bedst sælgende bilmodeller i 2009-2010.

Ford er ganske vist kommet først med den nye Fiesta 2009, men der er stærke traditioner i Portugal for at købe VW – ikke mindst fordi landets største bilfabrik få kilometer syd for Lissabon er VW ejet.

I Tyskland sælges den nye VW Polo 2009 til priser fra 12150 euro.

Som følge af bilafgifter i Portugal, vil den nye 2009 VW Polo pris lande på 13.521 euro for billigste VW Polo 1,2 ‘Go’ med 3 cylindre og 60 hestekræfter.

I Danmark starter priserne ved 149.995 kroner svarende til 20.147 euro for billigste VW Polo med 60 hestekræfter og 3 cylindre. Hertil kommer 3.680 kroner i leveringsomkostninger.

Ny VW Polo dyr i Danmark
Som sædvanlig er biler dyrere i Danmark end i resten af Europa, men VW importøren SMC gør sit til at den nye VW Polo sælges til betydelig overpris i forhold til konkurrenterne.

Det kan ses meget tydeligt ved at sammenligne priserne på den nye Polo i Danmark med priserne i andre lande på billigste udgaver af VW Polo, Ford Fiesta og Opel Corsa (per 1. september 2009).

Dog er priserne på billigste nye VW Polo 2009 holdt i ro i forhold til den tidligere Polo model 2005-2009, som den danske importør SMC specielt i de sidste par år prissatte meget højt for en ældre model.

Startprisen i Danmark er således den samme for billigste VW Polo udgave i nyeste 2009 aftapning. Bemærk i den forbindelse at prisen på den nye Polo i Tyskland (basis-udgaven) er faldet i forhold til den forgående Polo-model.

Priser i Danmark på billigste VW Polo:
VW Polo 1,2 Trendline (60 heste, 3 cylindre) 3-dørs basisudgave: 149.995 kroner
Ford Fiesta 1,25 (60 heste, 4 cylindre) Ambiente 3-dørs basisudgave: 128.501 kroner
Opel Corsa 1,0 Enjoy (60 heste, 3 cylindre) 3-dørs basisudgave: 129.950 krone

Priser i Tyskland på billigste VW Polo:
VW Polo 1,2 (60 heste, 3 cylindre) 3-dørs basisudgave: 12.150 euro
Ford Fiesta 1,25 Ambiente (60 heste, 4 cylindre) 3-døs basisudgave: 11.500 euro
Opel Corsa 1,0 ‘110 Jahre’ (60 heste, 3 cylindre) 3-dørs basisudgave: 11.140 euro

Priser i Portugal på billigste VW Polo:
Vw Polo 1,2 ‘Go’ (60 heste, 3 cylindre) 3-dørs basisudgave: 13.521 euro
Ford Fiesta 1,25 Trend (82 heste, 4 cylindre) 3-dørs basisudgave: 14.870 euro
Opel Corsa 1,0 Enjoy (60 heste, 3 cylindre) 3-dørs basisudgave: 14.010 euro

Hvis VW importøren SMC i Danmark prissatte den nye VW Polo 2009 som VW i Tyskland i forhold til den nye 2009 Ford Fiesta, ville prisen på den nye Polo 1,2 i basisudgave i Danmark være omkring 136.000 kroner. SMC tager med andre ord (uden kendskab til SMC prisberegning i øvrigt herunder forskelle i udstyr) 14.000 kroner mere for en ny Polo i Danmark end i Tyskland. Omregnet til ekstra VW/SMC fortjeneste er det i omegnen af  4.000 kroner mere i fortjeneste per bil, når moms og afgifter fraregnes.

Prøv den nye Ford Fiesta
Summa summarum: I Danmark skylder man sig selv at lave en sammenligning og prøvekøre den nye Ford Fiesta (med 4 cylindre) før man skriver under på købs-aftalen hos VW på den 3-cylindrede nye Polo. En ny Ford Fiesta 2009 med den lidt kraftigere motor med 82 hestekræfter koster i øvrigt fra kun 143.999 kroner i Danmark og er måske det bedste køb.

Se mere om den nye Ford Fiesta 2009 på Guide-Billig-Billeje.dk.

VW Polo 2009 billig i Portugal
Priserne på nye biler i Portugal påvirkes af landets (intelligente) afgiftsystem, som favoriserer små motorer og ren udstødning (dvs. lav co2 udledning).

Det gør den nye Polo 2009 til et særdeles godt køb til introduktionsprisen 13.521 euro i Portugal.

Bemærk at Ford Fiesta endnu ikke sælges med basis-motoren på 60 hestekræfter (udover til flådeejere) i Portugal, men den kommer snart og vil sandsynligvis prismæssigt være tæt på den nye billigste Polo 2009.

Pris ny VW Polo - Danmark
I Danmark ser VW Polo prislisten således ud (biligste 3-dørs udgaver) per 1. september 2009:

Ny Polo 2009 benzin udgaver: 
VW Polo 1,2 60 hk Trendline – 149.995 kroner
VW Polo 1,2 70 hk Comfortline – 178.000 kroner
VW Polo 1,4 85 hk Comfortline -  185.000 kroner
VW Polo 1,2 TSi 105 hk Highline – ikke opgivet

Ny Polo 2009 diesel udgaver:
VW Polo 1,6 TDi 75 hk Trendline – 169.996 kroner
VW Polo 1,6 TDi 90 hk Comfortline – 196.700 kroner
VW Polo 1,6 TDi 105 hk Highline – 225.000 kroner

Som det kan ses er priserne på den nye VW Polo i Danmark endog særdeles høje for alt andet end standard Polo 1,2 benzin og 1,4 diesel udgaverne. 

Se hele VW Polo prislisten på VW-SMC hjemmesiden.

Den nye VW Polo introduceres i Danmark i efteråret 2009.

Pris ny VW Polo – Portugal
Introduktionen af den nye VW Polo sker i september 2009 i Portugal. Priserne er følgende:

Ny Polo 2009 benzin udgaver: 
VW Polo 1,2 60 hk Go – fra 13.521 euro
VW Polo 1,2 70 hk – fra 14.034 euro
VW Polo 1,4 85 hk -  fra 19.481 euro
VW Polo 1,2 TSi 105 hk Highline – ikke opgivet

Ny Polo 2009 diesel udgaver:
VW Polo 1,6 TDi 75 hk – fra 18.348 euro
VW Polo 1,6 TDi 90 hk – fra 19.041  euro
VW Polo 1,6 TDi 105 hk – fra 19.627 euro

Test af den nye VW Polo 2009-2010
VW er barslet med et flot design, som i høj grad ligner den nyeste VW Golf udgave. At den er betydeligt mindre ses først, når storebror Golf holder ved siden af.

Se den nye Polo her i VW PR video:


Her en ny 2009 VW Polo test fra Auto Bild:


Her den nye VW Polo fra presse-turen til det solrige Sardinien i sommeren 2009:


Endnu en video fra presse-testen af den nye VW Polo på Sardinien – denne gang optaget af svenske motor-journalister:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer