Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



September 2009 - Indlæg

Zara går online i Portugal - modetøj shopping på nettet

Den spanske modetøjskæde Zara forventer inden længe at blive én af de mest betydende online forretninger i Portugal.

Se også: Europas største Factory Outlet i Portugal.

Online køb endnu ikke slået igennem i Portugal
På trods af at Portugal har omkring dobbelt så mange indbyggere som Danmark, er det samlede antal internetbrugere i år 2009 circa det samme som i Danmark.

Se også: Spar penge på Zara modetøj i Portugal.

I marts 2009 lå antallet af internetbrugere på omkring 4,5-4,6 millioner mennesker i begge land.

Endnu har portugiserne ikke taget online-køb til sig i samme grad som mange andre EU-lande. Andelen af internetbrugere i de 27 EU lande, som forsøgte sig med køb af varer eller serviceydelser (mindst én gang) på nettet inden for det sidste år lå i år 2008 på samlet omkring 32%.

Til sammenligning var andelen af eCommerce kunder i løbet af et år omkring 10% af alle internetbrugerne i Portugal og 59% alle internetbrugerne i Danmark (kilde: Eurostat)

Zara online shopping i udvalgte lande
Zara er allerede til stede på nettet i Portugal med en webshop/online shop. Det er dog kun indtil videre Zara Home – d.v.s. Zara kædens indretnings-forretning, som i efteråret 2009 tilbyder de portugisiske forbrugere at købe varer online.

Zara er til gengæld blandt de førende tøjbutikker i Portugal og har i øvrigt priser, som ofte er lavere end i Danmark. Desuden er Zara kollektionerne i Portugal ofte anderledes og mere sydeuropæisk farvestrålende end i Skandinavien. Se også Zara hjemmesiden i Portugal.

I vinteren 2010 vil Zara åbne online webshops for virksomhedens tøj-kollektioner i landene Portugal, Spanien, Tyskland, Frankrig, England og Italien.

Se også: Zara modetøjs-brands i Portugal.

Portugal er det mest usædvanlige valg ud af de seks lande, men mon ikke Zara planlægger at testkøre sin portugisisk sprogede webshop i et lille marked som det portugisiske, inden Brasilien med små 200 millioner indbyggere får sin egen Zara online shop.

Zara og Burberry langt fremme med online handel
Den største europæiske Zara konkurrent Hennes & Mauritz er endnu ikke klar med eget webshop koncept, men den svenske koncern kan formodentlig ikke tåle at falde langt bagefter Zara.

Burberry, som sælger dyrere mærketøj, er ligeledes på trapperne med en online webshop med tilknyttet socialt mødested for Burberry kunder. Forløbig har Burberry lanceret sitet Art of The Trench.

Se også:
Artikler om shopping i Portugal (opdateres løbende)

Din vurdering:



Pilotstrejke hos flyselskabet TAP den 24-25 september 2009 i Portugal

Flyselskabet TAP har meddelt at der vil forekomme forsinkelser og aflysninger af flyafgange på grund af pilotstrejke den 24. og 25. september 2009.

Ruterne til Azorerne, Madeira, Angola og Luxembourg fra Portugal forventes at forløbe planmæssigt, men på andre ruter vil passagererne kunne blive ombooket til andre selskaber eller alternative afgange.

Mere information kan findes på engelsk på TAP hjemmesiden.

Den 48 timer lange strejke vil berøre omkring 130 afgange.

Passagerer opfordres til at kontakte TAP (se mere på hjemmesiden). Der vil på visse længere flyvninger blive indsat lejede fly, og i andre tilfælde vil passagerer blive tilbudt billet til andre flyselskaber.

Strejken hos TAP blev varslet af piloterne efter ledelsen afviste krav om lønstigninger på 9%, som piloterne mener ville bringe dem på niveau med andre piloter i Europa.

Din vurdering:



Paula Rego kunst på det nye Casa das Historias - Cascais kunstmuseum i verdensklasse

Blandt Portugals mest berømte nulevende kunstnere er maleren Paula Rego den i efteråret 2009 mest omtalte.

I Cascais vest for Lissabon er netop åbnet et stort museum ved navn Casa das Histórias, som er dedikeret til Paula Rego’s værker. Da kunstneren ikke brød sig om at kalde bygningen et museum blev navnet istedet 'Mindernes Hus' - eller på portugisisk: Casa das Histórias. 

Casa das Historias i Cascais
74-årige Paula Rego er oprindeligt fra Estoril på Lissabonkysten, men har boet en stor del af sit liv i England, hvor hun fortsat bor og tilbringer meget tid i sit studie i London-bydelen Camden.

Paula Rego kunstbygningen i Cascais er tegnet af arkitekten Eduardo Souto Moura og er såvel ude som inde imponerende i sin enkelthed.

Den nye Cascais seværdighed på 750 kvadratmeter rummer foruden udstillings-lokaler også en boghandel, et auditorium og en café med udeservering.

Casa das Historias ligger ikke langt fra centrum og tæt på Cascais Marina og Cidadela-fortet. Adressen er Avenida da República 300, og lige ved siden af ligger et andet større Cascais museum: Museu do Mar (havets museum).

Se meget mere om Casa das Historias på det nye kunsthus hjemmeside: www.casadashistoriaspaularego.com .

Museet er åbent hver dag fra 10 til 22. Entré er gratis.

Se også: Paula Rego udstilling i Algês i december 2008.

 

IMGP4398


Paula Rego motiver
Rego’s billeder fortæller som navnet på bygningen antyder ofte en historie – ofte om kvinder, og ofte om familieliv på den ene eller anden måde.

Der er en nogen gange skræmmende realisme over Rego’s personer, og specielt hos kvinderne fremhæves de grove træk i stor detaljeringsgrad, når Rego portrætterer familieliv og dagligdags situationer.

Indtil marts 2010 er der sær-udstilling af berømte Paula Rego malerier udlånt fra The Saatchi Gallery.

Se meget mere om Paula Rego på Financial Times, som bragte et interview med den portugisiske kunstner i september 2009.

Herunder video med et udvalg af Rego’s billeder:

Din vurdering:



Sporløs TV-programmet på DR besøger Portugal i forsøg på at finde ukendt portugisisk far

DR programmet Sporløs, som nu kører på 10. år, har besøgt Portugal for at finde danske Lones far – en far, som hun aldrig har kendt.

For knap 25 år siden havde Lones mor et forhold til en portugisisk forretningsmand, som var på besøg i Danmark. Efter at have mistet kontakten med ham, opdagede hun, at hun er gravid.

Datteren Lone kommer til verden og hun har aldirg mødt sin far, men ved dog at han findes.

Sporløs, som sendes torsdag den 24. september kl. 20.00 på DR1, besøger Portugal sammen med Lone for at opspore Lones far.

Mere information på www.dr.dk/DR1/sporloes.

Programmes fra Portugal genudsendes tirsdag d. 29. september kl. 13.30 på DR1.

Din vurdering:



Dansk kultur i Lissabon efterår-vinter 2009-2010 – Invitation fra dansk kunstner på arbejde i Lissabon

Kendte danske kunstnere vil i efterår 2009 og vinter 2010 besøge Lissabon.

Jesper Just på Gulbenkian 9. oktober til 18. januar
Gulbenkian Foundation vil på Centret for Moderne kunst - Centro de Arte Moderna vise værker af video-kunstneren Jesper Just.

Video’erne er:
"No Man is an Island" fra 2002
"This Love is Silent" fra 2003
"Something to Love" fra 2005
"It Will All End in Tears" fra 2008

samt en video-installation omfattende:
"A voyage in Dwelling" fra 2008
"A Room of One's Own" fra 2008
"A Question of Silence" fra 2009

Se mere om Jesper Just og den unikke Gulbenkian Foundation i Lissabon.

Simon Lereng Wilmont på DocLisboa 2009 15-25 oktober
Den unge danske instruktør deltager på dokumentar-filmfestivallen DocLisboa med filmen Above the Ground - beneath the Sky.

Se mere om DocLisboa og om Simon Lereng Wilmont .

D-A-D koncert på Campo Pequeno 6. november 2009
Det verdenskendte danske heavy rock band D-A-D gæster Lissabon den 6. november 2009 i forbindelse med udgivelsen af deres nyeste album Monster Philosofy.

Se mere om D-A-D.

Koncerten på Campo Pqueno i det det nordlige Lissabon starter kl. 20.00. Billetter kan købes på Ticketline.

Mere information om dansk kultur i Portugal og events med danske kunstnere og sportsfolk på: Den Danske Ambassades hjemmeside.

Joen P. Vedel arbejder i Lissabon på Lumiar Cité/Maumaus galleriet i Alta Lisboa 16 sept. til 11. okt.
Se video-beskrivelse herunder, om hvad Joen laver i Lissabon.

Galleriet Lumiar Cité og Maumaus skolen findes på Rua Tomas del Negro, Lote 15-3 B1 C i bydelen Alta Lisboa – metrostation Lumiar 15-20 min gang derfra.

Meget mere information på Joen’s Blog om værket O Modelo og om Joen’s oplevelser i Lissabon.

Alle er velkomne til at kigge forbi og eventuelt hjælpe Joen med O Modelo mellem 15 og 19 (åben onsdag og lørdag) fra 16. september til 11. oktober 2009.

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »