Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Zara går online i Portugal - modetøj shopping på nettet

Den spanske modetøjskæde Zara forventer inden længe at blive én af de mest betydende online forretninger i Portugal.

Se også: Europas største Factory Outlet i Portugal.

Online køb endnu ikke slået igennem i Portugal
På trods af at Portugal har omkring dobbelt så mange indbyggere som Danmark, er det samlede antal internetbrugere i år 2009 circa det samme som i Danmark.

Se også: Spar penge på Zara modetøj i Portugal.

I marts 2009 lå antallet af internetbrugere på omkring 4,5-4,6 millioner mennesker i begge land.

Endnu har portugiserne ikke taget online-køb til sig i samme grad som mange andre EU-lande. Andelen af internetbrugere i de 27 EU lande, som forsøgte sig med køb af varer eller serviceydelser (mindst én gang) på nettet inden for det sidste år lå i år 2008 på samlet omkring 32%.

Til sammenligning var andelen af eCommerce kunder i løbet af et år omkring 10% af alle internetbrugerne i Portugal og 59% alle internetbrugerne i Danmark (kilde: Eurostat)

Zara online shopping i udvalgte lande
Zara er allerede til stede på nettet i Portugal med en webshop/online shop. Det er dog kun indtil videre Zara Home – d.v.s. Zara kædens indretnings-forretning, som i efteråret 2009 tilbyder de portugisiske forbrugere at købe varer online.

Zara er til gengæld blandt de førende tøjbutikker i Portugal og har i øvrigt priser, som ofte er lavere end i Danmark. Desuden er Zara kollektionerne i Portugal ofte anderledes og mere sydeuropæisk farvestrålende end i Skandinavien. Se også Zara hjemmesiden i Portugal.

I vinteren 2010 vil Zara åbne online webshops for virksomhedens tøj-kollektioner i landene Portugal, Spanien, Tyskland, Frankrig, England og Italien.

Se også: Zara modetøjs-brands i Portugal.

Portugal er det mest usædvanlige valg ud af de seks lande, men mon ikke Zara planlægger at testkøre sin portugisisk sprogede webshop i et lille marked som det portugisiske, inden Brasilien med små 200 millioner indbyggere får sin egen Zara online shop.

Zara og Burberry langt fremme med online handel
Den største europæiske Zara konkurrent Hennes & Mauritz er endnu ikke klar med eget webshop koncept, men den svenske koncern kan formodentlig ikke tåle at falde langt bagefter Zara.

Burberry, som sælger dyrere mærketøj, er ligeledes på trapperne med en online webshop med tilknyttet socialt mødested for Burberry kunder. Forløbig har Burberry lanceret sitet Art of The Trench.

Se også:
Artikler om shopping i Portugal (opdateres løbende)



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer