Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Storsejr til Benfica over Everton – også Sporting og FC Porto godt på vej i de europæiske turneringer

Fodboldklubben Benfica holdt fest i Lissabon den 22. oktober.

Hele fem gange måtte engelske Evertons målmand hente bolden ud af eget net.

Sejren på 5-0 over det modløse engelske mandskab bringer Benfica på førstepladsen i Europa League gruppe I med 6 point foran Everton, som også har 6 point.

Se også: Resultater af Europa League kampe.

Kneben Sporting sejr over Ventspils
Den anden Lissabon-klub var samme aften i Letland for at møde den relativt ukendte klub Ventspils.

Sporting trak en 1-2 sejr hjem og fører dermed Europa League gruppe D sikkert med maximum 9 point.

FC Porto pligtsejr over APOEL fra Cypern
Den 21. oktober var FC Porto tæt på at miste point mod APOEL, som for få uger siden lempede FC København ud af Champions League turneringen.

FC Porto lavede selvmål til 0-1 føring til APOEL, men den portugisiske spiller Hulk (kælenavn på grund af udseende) scorede efterfølgende to gange til slutresultatet 2-1 til FC Porto.

Dermed ligger FC Porto lunt og godt på en andenplads efter Chelsea, som har maksimumspoint 9 i Champions League gruppe D.

Se også: Resultater af Champions League kampe.

Herunder Youtube video med alle målene fra en kreativ Benfica-fan:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer