Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Lissabon jule-event – Pão de Todos para Todos 2009 – Martim Moniz pladsen 11-17 december

Pão de Todos para Todos er et tilbagevendende jule-event i Lissabon.

Bag den stort anlagte festival på Martim Moniz pladsen i Portugals hovedstad står ‘Cais’ organisationen

Titlen ‘brød fra alle til alle’ angiver at der ved dette event er gratis smagsprøver til alle. 

Cais i Portugal
’Cais’ betyder kaj på portugisisk, men i hjemløseavisens tilfælde (CAIS) er det en forkortelse af Centro de Apoio à Integração dos Sem-abrigo.

Desuden er Cais navnet på hjemløse-avisen i Portugal, der i lignende form sælges i de største byer i Danmark under navnet ‘Hus Forbi’ og i England under ‘The Big Issue’.

Cais har ligesom Hus Forbi og The Big Issue af og til eksklusiv-interviews med kendte kultur-personligheder.

I Portugal støttes Cais desuden af 21 store virksomheder herunder det delvist Carlsberg-ejede Unicer.

2009 udgaven af Pão de Todos Para Todos eventet i Lissabon har den spansk-ejede Santander Totta bank som hovedsponsor. 

Pão de Todos para Todos festival på Martim Moniz
’Brød til alle’ festivallen har eksisteret siden 1994 og har gradvist voksert sig større og større.

I år 2009 varer festivallen på Martim Moniz pladsen en hel uge fra 11. til 17. december og består udover uddelingen af mange forskellige typer brød også af følgende:

  • danse-opvisninger
  • teater
  • jazz
  • fado
  • korsang
  • karookee
  • udstillinger
  • brød-workshop
  • tango-workshop

- og meget mere. Se tidspunkter og det omfattende program på Cais-hjemmesiden.

Martim Moniz ligger nordøst for Rossio-pladsen i det centrale Lissabon (metro Martim Moniz).

Herunder video med bandet ‘The Ramblers’ på Martim Moniz fra Pão de Todos para Todas 2008:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer