Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Nyt fra skattevæsenet i Portugal - længere kredit til virksomheder og reduceret betaling af socialbidrag

Premierminister José Sócrates har først i december 2009 annonceret en opblødning af det portugisiske stattevæsens betalingsbetingelser for 2010.

Det portugisiske skattevæsen Finanças vil strække kreditten med skattebetaling fra virksomheder, som opfylder visse betingleser.

Såfremt en virksomhed:

1) skylder mere end 51.000 euro (små 400.000 danske kroner)

2) kan fremvise en realistisk plan for fortsat drift

vil virksomheden kunne indgå en afbetalingsordning med Finanças på op til 10 år (120 måneder) mod hidtil kun 12 måned eller i særlige tilfælde op til 5 år (60 måneder).

Den længere kredittid gælder foreløbig i år 2010.

Mindre socialbidrag fra virksomheder med ansatte på minimumsløn
Den portugisiske mindsteløn stiger i 2010 til 475 euro mod 450 euro i 2009. Bemærk at der er 14 lønudbetalinger i Portugal, men til gengæld ingen feriepenge.

Samtidig får arbejdsgivere i følge et nyt regeringsforslag 1%-point ‘rabat’ på det sociale bidrag (2010) til medarbejdere på mindsteløn (som var på mindsteløn i 2009).

Det sociale bidrag fra virksomheder er i Portugal (2010) på:

- 25,75% for løst ansatte (temporære ansættelser)
- 22,75% for fastansatte (normale ansættelsesvilkår)

Der er sket en ændring i skatteåret 2010, således at der er mere fordelagtigt at fastansætte folk. Tidligere var der én samlet sats for virksomheders segurança social (socialbidrag) på 23,75% af lønnen.

Skattevæsenet i Portugal har lavet en engelsk-sproget ‘guide til Portugals skattesystem 2009’ som kan downloades som pdf.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer