Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Ny 2011 BMW 5-serie test i Estoril – den nye BMW 535i præsenteret for motorpressen

BMW har i januar 2010 inviteret den internationale motorpresse til Estoril banen for at præsentere den nye BMW 535i, som bliver introduceret hos forhandlerne senere på året.

Se også: Præsentation og test af den nye BMW 5-serie i Estoril.

Stilsikker og konservativ
BMW’s nye store mellemklasse-bil er langt mere afdæmpet i linjerne end den udgående BMW 5-serie, som vakte opmærksomhed i 2003 med sit banebrydende ‘flame surfacing’ design og karakteristiske forlygter med ‘bryn’.

Den tidligere BMW design-chef Chris Bangle's stil er på retur, når man ser den nye 2011 BMW 5-serie, hvilket mange vil beklage. Andre BMW enthusiaster vil ånde lettet op.

Stor ny BMW
Istedet lægger den nye 5’er BMW sig tæt op af storebror i 7-serien med et langt mere forsonligt (nogen vil sige kedeligt) design.

Den nye 2011 BMW 5-serie er en stor bil på 4,89 meter og er dermed 5 centimeter længere end den udgående model.

Blandt de tekniske nyskabelser er brændstofbesparende start/stop automatik blevet standard selv på de billigste modeller (dog endnu ikke med automatgear og 6 cylindre). Den nye BMW fås desuden med automatisk afstandsholder (alarm for kort afstand) til den forankørende bil.

2011 BMW 5-serie
Allerede i sommeren 2010 vil de første udgaver af den nye motervejs-ekspres fra München kunne fås ved forhandleren i de fleste lande i Europa.

Hele det nye 5-serie program bliver dog først præsenteret i sin fulde form i 2011. Til den tid vil der også være en hybrid-udgave af den nye 5-serie i programmet.

Se Estoril test af den nye 2011 BMW 5-serie på Edmunds Inside Line.

Herunder den nye BMW 5-serie til for-præmiere hos tyske Autobild:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer