Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Michael Laudrup i opvisningskamp i Lissabon 25 januar 2010 – fodboldnyt fra Portugal

Michael Laudrup besøger Portugal i forbindelse med en velgørenhedskamp på Benica’s stadion Estádio da Luz i Lissabon den 25. januar.

Udover Michel Laudrup vil man også kunne opleve fodboldstjernerne Kaká, Zinédine Zidane, Ronaldo (fra Brasilien), Pauleta og Luís Figo.

Kampen på det berømte Benfica stadion er en årlig tradition. Indtægterne fordeles med 50% til Fundação Benfica (Benfica-fonden), som støtter sociale projekter i lusofone lande i Afrika. Den anden halvdel går til FN’s sociale udviklingsfond UNDP.

Entré til kampen er 10 euro. Se mere på Benfica's hjemmeside.

Blandt de øvrige spillere på de to hold finder man Lucas Radebe (Sydafrika), Akwá (Angola), Marcelo e Luciano da Silva (Brasilien), Fernando Hierro (Spanien), Fabien Barthez og Christophe Dugarry (Frankrig), Jean Sony og Joseph Peterson (Haiti), Baichung Bhutia (Índien), Le Saux (England), Edgar Davids, Patrick Kluivert og Phillip Cocu (Holland), Fernando Couto (Portugal), Pavel Nedved (Tjekkiet), Gheorghe Hagi og Gheorghe Popescu (Rumænien) og Alfredo Esteves (Østtimor).

Mourinho blandt de bedste fodboldtrænere i verden
Den succesfulde portugisiske fodboldtræner José Mourinho er blevet udvalgt til at være den 5. bedste aktive fodboldtræner i verden.

Vinder blev med et overvældende forspring til de øvrige fodboldtrænere den skotske manager for Manchester United Alex Ferguson.

Top 10 for fodboldtrænere ser således ud inklusiv, nationalitet og point-givning:

  1. Sir Alex Ferguson (Skotland), 87
  2. Marcello Lippi (Italien), 58
    Arsène Wenger (Frankrig), 58
  3. - delt andenplads
  4. Guus Hiddink (Holland), 51
  5. José Mário dos Santos Mourinho Felix (Portugal), 48
  6. Ottmar Hitzfeld (Tyskland), 43
  7. Marcelo Bielsa (Argentina), 41
    Göran Eriksson (Sverige), 41
  8. - delt 7. plads
  9. Luiz Felipe Scolari (Brasilien), 38
  10. Frank Rijkaard (Holland),34

Opgørelsen er foretaget af IFFHS (International Federation of Football History & Statistics), som anderkendes af FIFA.

Se Mourinho – også kendt som ‘the chosen one’ i sit eget kult-TV-show herunder, hvor han interviewer sine kolleger:



’Bæstet’ fra Danmark vil gerne til Portugal
Det forlød i januar 2010 at danskeren Brian ’The Beast’ Jensen, som til daglig er målmand i fodboldklubben Burnley i Nordengland, gerne vil til Portugal.

34-årige Brian Jensen har kontraktudløb til sommer og er således fri til selv at bestemme sin fremtid. Brian Jenses agent Mickey Walsh udtalte at klubberne Porto, Benfica eller Sporting Lissabon, ville passe fint til Brian ‘The Beast’.

Det er dog tvivlsomt om portugisiske klubber vil kunne matche ‘bæstets’ lønkrav.

Burnley, som spiller i den næstbedste engelske række The Championship, har netop fået ny manager. Han hedder Brian Laws, er gammel Burnley spiller og blev for nyligt fyret som manager fra Sheffield Wednesday.

Brian Jensen føler sig ifølge Tipsbladet underbetalt i det nordengelske, og snakken om at forlade klubben kan meget vel være del af en lønforhandling.

Cristiano Ronaldo scorede to mål og fik det røde kort
Søndag aften den 24. januar var målfarlige Cristiano Ronaldo og Real Madrid oppe mod Malaga på hjemmebanen Bernabeu Stadion i Madrid.

Cristiano Ronaldo scorede begge kampens mål, men måtte endkassere en udvisning 20 minutter før tid, da han ramte danske Patrick Jan Mtiliga i ansigtet med en albue. Mtiliga måtte udgå med en blodtud, og dommeren mente Cristiano handlede forsætligt.

Mtiligas næse er tilsyneladende brækket, og Ronaldo står til karantæne. Den danske forsvarsspiller bebrejder dog tilsyneladende ikke Real Madrid stjernen noget. Se også historie på Spn.dk.

Det er kun godt en måned siden at Cristiano Ronaldo sidst fik det røde kort i en kamp mod Almeria.

Herunder video med episoden:

 



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer