Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Sportsefterskolen SINE i Løgumkloster til håndbold-VM for skoler i Nordportugal 19-27 marts 2010

Håndboldpigerne fra SINE Sportsefterskole i Løgumkloster tager den 19. marts til Nordportugal for at deltage i World School Handball Championship.

Turneringen er arrangeret af ISF, som står for International School Sport Federation.

Det portugisiske undervisningsministerium tager sig af at organisere det store event, som tæller 800 deltagere fra 27 lande.

De i alt 25 håndboldspillere fra SINE Sportsefterskole er i gruppe med hold fra landene Serbien, Belgien, Israel og Slovakiet.

Se kamplan for de danske håndboldpiger.

Inden turneringen i Nordportugal begynder, har håndboldpigerne haft travlt med at samle penge sammen til turen, som har et budget på 150.000 danske kroner.

Se mere om SINE Sportsefterskoles sponsorløb.

Håndboldspillere i Guimarães, Fafe og Braga
Turneringen i Nordportugal, som afholdes både for piger og drenge (24 hold hver), finder sted i byerne Guimarães, Fafe og Braga i Nordportugal.

Guimarães
Guimarães er én af Portugals flotteste byer og var tidligere Portugals hovedstad. Med omkring 60.000 indbyggere er Guimarães en pæn stor provinsby i Portugal.

Den indre by er udnævnt til World Heritage (verdensarv) på grund af sine mange velholdte bygninger fra middelalderen.

Braga
Braga går sammen med Coimbra for at være Portugals 3. største by med omkring 150.000 indbyggere.

Braga er specielt kendt for sine mange kirker og arkitetktoniske perler, og desuden for at være særdeles fodbold-enthusiastisk.

En dansk virksomhed var med til at bygge det imponerende fodboldstadion i Braga, som kan rumme en femtedel af byens indbyggere.

Se mere om Braga.

Fafe
Fafe er en hyggelig mindre portugisisk by med omkring 15.000 indbyggere.

I nærheden af Fafe ligger ‘Flintstone-huset’, der blev verdenskendt i 2009. Uheldigvis tiltrak berømmelsen så mange turister at ejeren var nødt til at opgive at bruge sit usædvanlige hus som sommerbolig.

I 2008 blev ISF håndbold-turneringen afholdt i Ikast i Danmark.

Herunder video fra Fafe:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer