Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Volvo Ocean Race til Lisbon – succesfuldt Lissabon bud som stopover-havn på 2011-2012 racet

Lissabon bliver en del af sejlsports-eventet Volvo Ocean Race i sæsonen 2011-2012.

Det succesfulde bud fra Lissabon, som bestemt ikke har været billigt, blev offentliggjort den 1. marts af chefen (CEO) for Volvo Ocean Race Knut Frostad, som mødtes i Lissabon med borgmester Antonio Costa.

Dato’erne er endnu ikke fastlagt, men det ser ud til at Lissabon bliver havn nummer to efter Alicante, som allerede er bekræftet som Volvoi Ocean Race by for 2011-2012 sæsonen.

En tredje europæisk stopover-by bliver offentliggjort senere onsdag den 3. marts.

Se mere på Volvo Ocean Race hjemmesiden.

Volvo Ocean Race
Volvo Ocean race er blandt de mest prestigefyldte sejlsports-events i verden.

Deltagerne sejler i store oceangående specialbyggede yachts af typen Volvo Open 70.

Hver båd sejler med et mandskab på max. 11 personer.

2008-2009 Volvo Ocean Race
I 2008-2009 besøgte Volvo Ocean Race mandskaberne blandt andet Cape Town, Kochi, Singapore, Qingdao, Rio de Janeiro, Boston, Galway, Goteborg og Stockholm – og det var i øvrigt kun på dén del af ruten, som blevet sejlet i 2009.

I alt var Volvo Ocean Race i 2008-2009 på 39.000 sømil.

Der går som regel et år eller to imellem hvert Volvo Ocean Race.

I 2010 er der således pause og tid til genopladning, før det går løs med Volvo Ocean Race 2011-2012 eventet.

Mange sejlsports-events på Lissabonkysten
Allerede i maj 2010 afholdes det store sejlsportsevent Audi Med Cup 2010 med tp52 og tp42 både i Cascais vest for Lisbon.

Lissabon skal i øvrigt også være vært for Tall Ships Race i 2012.

Se også: artikeloversigt om sejlsport
(opdateres løbende)



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer