Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Verdensrekord halvmaraton - ny verdensrekord sat ved Lisbon half-marathon 2010

Zersenay Tadese fra Eritrea satte ved Lissabon halvmaraton den 21. marts 2010 ny verdensrekord på halv-maraton distancen, der har en længde på 21.0975 km.

Maraton-løberen Zersenay Tadese løb i tiden 58,23 minutter og kappede dermed hele 10 sekunder af den eksisterende halvmaraton verdensrekord sat af kenyaneren Samuel Wanjiru i 2007. Ca. 100 elite-løbere deltog i Lissabon halvmaraton.

Lissabon halvmaraton og mini-maraton
Ud over de professionelle løbere deltog mere end 30.000 motionsløbere i Lissabon-løbet, som i år blev afholdt for 20. gang.

Lissabon-løbet er specielt, idet man krydser Tejo-floden via den store bro "25. april" med en flot udsigt over Lissabon. Mange vælger da også at gå turen over broen, mens udsigten nydes. Broen benyttes normalt kun til tog- og biltrafik til Lissabon.

I år deltog Portugals premierminister José Sócrates i mini-maratonet og Lissabons borgmester António Costa skød Lissabon Halvmarathon i gang og deltog efterfølgende i sejrsceremonien.

Lisbon half marathon



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer