Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Klippeø ved Madeira ønsker selvstændighed – hør om Prins Renato af Pontinha på P1

Den lille 178 m2 store ø Pontinha ved hovedbyen Funchal på Madeira har fået en selvudråbt prins.

‘Prinsen’ har for nogen år siden købt en klippeø for 45.000 euro og hævder at have verdens mindste land, som i øvrigt hverken er en del af Madeira, Portugal eller EU.

Den selvudråbte prins er søn af en taxi-chauffør og ‘dronningen’ - d.v.s hans kone - er sygeplejerske i Funchal.

Problemer med myndighederne
Den nye østat er ikke speciel populær hos myndighederne – faktisk er der stor irritation over at ejeren Renato Barros nægter at sælge øen.

Irritationen er så udtalt at myndighederne har lukket for strøm og vand til øen.

Staten Portugal kan dog ikke rigtig gøre noget, da der ligger et kongebrev fra 1903, som giver ejeren af Ilha da Pontinha ret til at gøre med øen, som han vil.

Hør den sælsomme historie her på Europaklip på P1 – efter et minuts tid starter historien om prins Renato på øen Pontinha.

Historien om Prins Renato er tilrettelagt af Ole Brink. Læs mere på Europaklip's hjemmeside.

Turforslag - besøg den lille klippeø Pontinha ved Funchal
Alle kan besøge den lille ø ved Funchal – og ofte er prinsen selv til stede. 

Herunder klip fra øen og billeder af ejeren.



Herunder TV-interview med ejeren Renato Barros (på portugisisk), som til daglig er kunstlærer på Madeira:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer