Den store vulkan-askesky, som fra Island har bredt sig over store dele af Nordeuropa og Centraleuropa, er ved at lette.
Den europæiske flykontrol Eurocontrol (se Eurocontrol hjemmeside) mener mandag d. 19. april 2010 at flytrafikken i Europa vil være tilbage på normalt niveau torsdag d. 22. april.
Aske kun op i 200 meters højde
Asken fra vulkanudbruddet på Island blev d. 19. april kun kastet op i omkring 200 meters højde ny aske generer dermed ikke flytrafikken.
Istedet kommer der store mængder af lava op af jorden.
Måske ny askesky på vej
Sent mandag vendte udviklingen af aske imidlertid igen, således at en ny askesky fra Island nu er på vej mod det nordlige England og Europa.
Møde mellem EU’s transportministre om askesky
Den 19. april blev der afholdt videokonference mellem de 27 transportministre i EU.
Transport Kommissær Siim Kallas fra Estland meddelte efterfølgende at Europa opdeles i 3 forskellige typer zoner afhængig af, hvor tæt aske-skyen er.
- zoner med totalt flyveforbud
- zoner med nationale forbud eller tilladelser til at flyve
- zoner uden flyforbud
Den generelle status for flytrafik er forbedret. I en del lande optages flyvningerne igen allerede tirsdag d. 20. april.
Det gælder Skotland og dele af Nordengland, dele af Belgien, dele af Tyskland samt landene Italien, Østrig, Estland, Finland, Ungarn og Tyrkiet.
I Spanien og Portugal er alle lufthavne åbne.
I taxi til Danmark fra Portugal
De seneste 5 dages totale stop for flyvninger til Nordeuropa har fået strandede turister og forretningsfolk i udlandet til at søge alternative transportmidler.
Mandag d. 19. april tog 6 mænd fra Hillerød i Nordsjælland ifølge Frederiksborgs Amtsavis konsekvensen af situationen og hyrede en taxi fra Porto i Nordportugal til Hillerød i Danmark. Pris: 26.000 kroner.
Billeje på tværs af landegrænser – one way rentals
I mange sydeuropæiske lande kan det være svært at leje bil med aflevering i Danmark.
Den anden vej fra Danmark til udlandet er det typisk lettere at arrangere, men de store biludlejningsselskaber i Danmark tager sig godt betalt for denne service, som også kaldes one way rentals.
For de seks på herretur fra Hillerød var det eneste alternativ at hyre en taxi.