Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Bedste storby at bo i for unge mænd – Lissabon nummer 18 på AskMen.UK verdensranglisten

Lissabon er blevet kåret til den 18. bedste storby i verden at bo i – set ud fra en yngre mands synspunkt.

Web magasinet AskMen.UK har foretaget undersøgelsen baseret på input fra portalens skribenter i hele verden.

Relativ seriøs sammenligning af leveforhold
AskMen i England har blandt andet samarbejdet med rejseguiden Lonely Planet og den kendte amerikanske internetavis The Huffington Post om at udforme listen.

Resultatet baserer sig på vurderinger af følgende essentielle forhold:

  • Vejret i storbyen målt i forhold til idealet Los Angeles
  • Cost of Living – leveomkostninger og prisniveau i storbyen
    (Mercer Index baseret samt måling af pris på en Ipod og på en NIssan 370Z)
  • Professional Life – indkomstniveau og antal feriedage i storbyen
  • Dating – er der rigeligt med unge kvinder og hvor veluddannede er de (!)
  • Night in Town – hvordan er nattelivet herunder restauranterne
  • Day in Town – de kulturelle tilbud, antallet af herretøjsbutikker og er den offentlige transport effektiv
  • Fresh Air Factor – er det til at holde ud at bo i byen dvs. er der frisk luft

Lissabon scorer højt på vejret, leveomkostninger/prisniveau, frisk luft og på de kulturelle tilbud (Day out in Town). Nattelivet (Night out in Town) ligger også i den bedre ende.

De portugisiske kvinder er til gengæld en anelse mindre veluddannede end gennemsnittet i de store byer. Og en ny Nissan 370Z sportsvogn er faktisk meget dyr i Lissabon.

Lissabon på flot 6. plads i Europa
Samlet set kommer storbyen Lissabon ind på en respektabel 18. plads, men ser man udelukkende på Europa er Lissabon ret imponerende nummer 6.

Kun Berlin, Barcelona, Paris, London og Madrid har højere samlede scorer end Lissabon.

De europæiske resultater er som følger:

  • Rom plads nummer 28 (ud af 29)
  • Amsterdam plads nummer 23
  • Lisboa – Portugals hovestad på plads nummer 18
  • Berlin plads nummer 17
  • Barcelona rangerer nummer 15
  • Paris plads nummer 11
  • London nummer 5
  • Madrid nummer 4

Bedste by at bo i world wide er naturligvis New York.

Ingen danske, norske, svenske eller finske byer er at finde på AskMen UK.com listen.

Se de 29 byer på AskMen UK hjemmesiden.

Herunder dansere foran diskotek Hawaii i Docas området ved Lissabon:




Kommentarer

Endnu ingen kommentarer