i år 2010 er der direkte kamera på to storkereder i Portugal.
Elselskabet REN havde stor succes med sin storke-hjemmeside i 2009 og har i 2010 sat et ekstra kamera op.
Storkeunger i begge reder
I begge reder er der allerede storkeunger.
Følg aktiviteten i storkerederne og de i april endnu små storkeunger på Cegonhas na web hjemmesiden.
Storke i Portugal
Storken er en meget almindelig fugl i det meste af Portugal.
Særligt i marskområdet ved Setúbal halvøen syd for Lissabon kan man se virkeligt mange storke, men også på Algarvekysten og i dele af Nordportugal er det ikke usædvanligt at møde den store fugl.
I Portugal er den hvide stork langt den mest almindelige.
Storken var også en ganske almindelig fugl i Danmark i gamle dage. Omkring år 1850 mener man at omkring 10.000 par storke ynglede i Danmark.
En stor storkeunge ligner en voksen stork meget, men har et mere brunligt næb end en voksen, hvor næbbet er rødt.
Ifølge hjemmesiden Storkene.dk lever der omkring 240.000 par storke i Europa (2004 tal) – heraf næsten 1/4 i Polen.
Herunder storke i byen Comporta syd for Lissabon: