Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Saxo Bank politianmeldes af portugisisk finanshus – nye anklager om manipulation af CFD trading

Finanshuset Fortune med hovedkontor i Lissabon vil politianmelde Saxo Bank.

Anmeldelsen går på manipulation med handelskurser på både valuta og aktier.

TV2 citerer Fortune direktør João Laranjeira for følgende udtalese "Jeg vil gerne have politiet til at tage stilling til, om der er foregået noget kriminelt.” - og videre: “Derfor vil vi politi­anmelde alle de Saxo Bank ansatte, som har været involveret i denne sag. Og det går helt til toppen".

Se også:
Finanshus anmelder Saxo Bank til Finanstilsynet samt Saxo Bank trækker finanshus i retten (7. juni 2010).

Valutahandel med Saxo Bank
Oprindeligt var anklagerne mod Saxo Bank rettet mod afregningen af kundernes valutainvesteringer hos banken via Saxo Trader platformen.

Det portugisiske finanshus mener at kunderne er blevet afregnet til forkerte kurser i Saxo Bank favør.

Nogen kunder herunder danske kunder har kritiseret at Saxo Bank samtidig optræder som rådgiver og sælger af finansielle produkter.

Se interview på Børsen-TV med Saxo stifter Lars Seier Christensen.

Aktiehandel med Saxo Bank
Portugiserne mener at i forbindelse med politianmeldelsen at kunne dokumentere uregelmæssigheder med aktiehandler i Apple, Goldman Sachs og Volkswagen i forbindelse med afregning af såkaldte CFD'ere.

CFD står for Contract For Difference.

CFD trading
Saxo Bank anveder CFD’s som finansielt instrument for at kunne tilbyde kunderne at ‘gå langt’ i eksempelvis Volkswagen aktier dvs. vædde på at aktien stiger eller ‘gå kort’ dvs. vædde på at Volkswagen aktien falder.

Under processen tager Saxo Bank ligesom alle andre udbydere at CFD’s sig betalt i form af kommission på handler (åbning og lukning af position) samt finansiering af handelen.

Fordelen (og risikoen) ved CFD i forhold til normale aktieinvesteringer er at investor kan handle for et større beløb end der findes på kontoen – også kaldet gearing.

Såfremt værdien af den underligende aktie udvikler sig som forventet (af kunden og kundens rådgiver Saxo Bank) tjener kunden og Saxo Bank penge. Såfremt aktiekursen udvikler sig modsat forventet tjener kun Saxo Bank penge.

Alle CFD handler er fuldstændigt syntetiske og afregnes på basis af aktiekurser når kontrakterne udløber.

Såfremt en CFD geares vil udbydere som Saxo Bank i tilfælde af en for kundens investering dårlig udvikling kunne kræve at kunden indbetaler flere penge for at fortsætte arrangementet baseret på såkaldte margins. Såfremt kunden ikke indbetaler inden for en (som regel kort) tidsfrist er investeringen tabt.

Det er derfor forbundet med stor risiko for investorer uden dybe lommer at trade CFD’s.

CFD’s kan købes på såvel enkeltaktier som aktieindeks. I forbindelse med sagen i Portugal, mener Fortune at Saxo Bank har afregnet til forkerte kurser.

Se også interview med Børsens finansredatør Morten Jeppesen angående politianmeldelsen mod Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Den ene af de to topfolk og hovedaktionærer i Saxo Bank Lars Seier Christensen har udtalt til Børsen at SaxoBank imødeser en eventuel politianmeldelse med sindsro og ser frem til at blive renset for mistanke.

Finanstilsynet har allerede indledt en undersøgelse af Saxo Bank.

Herunder portugisisk Saxo Bank video fra 2009:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer